Pas på dine penge

Pas på dine penge

Internettet er over os, og det samme kan man vist roligt sige om smartphone-æraen. Vi ser snart smartphones over alt, og mennesket har travlt med at følge udviklingen i nærmiljø og fjernsamfund via den bitte skærm. Den smarte telefon hjælper os desuden snart med at klare betalinger for diverse ydelser og varer, som vi anskaffer os via internetforbindelsen på vores smartphones. Alt er tilsyneladende fryd og gammen, men pas på! Der er nemlig en potentiel risiko for, at dér hvor der er penge, er der også banditter. Og banditter har oftest kun en dagsorden: at narre penge og det gode humør ud af dig til fordel for deres egne egoistiske begrænsninger. Og disse banditter er klart med malware til din smartphone.

Kaspersky Lab er et sikkerhedsfirma, der producerer sikkerhedssoftware til computere, tablets og smartphones. De registrerede at der pr. 1. januar 2014 lå – og pas nu på – 190.000 nye malware programmer, der går struben på smartphones og tablets. Det er især enheder med Android, der er i farezonen, idet 98 procent af denne malware er rettet imod Amdroid enhederne. En af de grimme banditter på din smartphone, der er på vej, er en såkaldt bank-trojaner, som skaffer sig selv adgang til dine bankkonti, dine kreditkortinformationer samt andre personfølsomme oplysninger. Selv om danskerne længe har været på den sikre side, ser det ud som om, at vi kan forvente slemme angreb inden alt for længe.

Victor Chebyshev, virus-analytiker hos Kaspersky Lab, siger: – Lige nu finder de fleste angreb sted i Rusland og CIS-staterne, men det er usandsynligt, at det fortsætter sådan, når man ser på internetsvindlernes stigende interesse for hacking af mobilbanker. Trojanangreb mod mobilebanker forventes at sprede sig til andre lande i 2014 − vi har for eksempel allerede stiftet bekendtskab med Perkel, en Android-trojan, der angriber kunder i flere Europæiske banker, og det koreanske malwareprogram Wroba.

Med andre ord handler det for dig om at tage dig i agt, hvis du ejer en smartphone eller tablet, som du også bruger til situationer, hvor der er penge indblandet. Tag ingenting for givet, og gør dig selv den tjeneste at du hele tiden tænker dig grundigt om, når du er på nettet via din mobile enhed, og pas på hvilke apps og filer, du downloader.

www.kaspersky.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *