Pas på din Dropbox

Pas på din Dropbox

Dropbox er en af denne verdens fine vidundere, når man taler om tjenester på nettet. Dagligt tager jeg min Dropbox i brug, hvis jeg har behov for enten at dele dokumenter på tværs af forskellige computere, eller hvis jeg skal bruge et online lager til at gemme filer på. Som udgangspunkt får man nemlig et par GB gratis plads, og derved slipper man for besværlige USB nøgler. Generelt er Dropbox rigtigt smart, og man kan endda dele filer med venner og bekendte – og det er netop her at der ligger en fare gemt. Du risikerer at andre pludselig snager i dine ting. Din sikkerhed i Dropbox er på spil!

Det sker nemlig, hvis du – uden at tænke dybere over tingene – placerer filer i Photos mappen eller i Public mappen. Nogen vil sikkert indskyde at det siger sig selv, at der er offentlig adgang til filer i disse to mapper, men de færreste tænker over at Google også har adgang til mapperne. Det betyder regulært at Google kommer forbi med jævne mellemrum, og hvis den denne ivrige søgerobot finder noget af interesse, lægges dette ind i Googles søgeindeks. Der er faktisk potentiel risiko for, at dine personlige filer pludselig lander i synet på adskillige millioner netsurfere.

Tror du ikke på hvad jeg skriver? Så prøv disse to søgninger i Google og fortæl mig om du finder noget interessant.

Site:http://www.dropbox.com/gallery/

site:http://www.dropbox.com/s/

Hvis du ønsker sikkerhed omkring dine filer, skal du vogte dig for at lægge sager i to ovennævnte mapper. Opret hellere nye mapper og placer dine filer deri. Så slipper du for Googles nyfigne snagen.

Dropbox på Mac og smartphones

Dropbox med nye muligheder

Inspirationskilde: Ghacks.net

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *