Page Plus

Page Plus

Jeg har tidligere skrevet om det glimrende dtp program Scribus, og postulerede at programmet var ganske enkelt og at du hurtigt ville kunne lave brochurer, foldere og alskens herlige tryksager.

Kære læser, jeg tog fejl.
Scribus er et meget kompetent program og der er næsten ikke grænser for hvad programmet har af funktioner, men efter at brugt programmet seriøst i en periode, må jeg desværre erkende at brugervenligheden halter en hel del. Heldigvis er der alternativer der mindst lige så gode; Scribus flyt dig, her kommer PagePlus!

PagePlus er et utrolig brugervenligt program, det er fyldt med alle de funktioner en almindelig bruger har behov for, men samtidig pakker det hele ind i en brugerflade, der gør det meget behageligt og nemt at opsætte sine egne tryksager.

Skulle dine kreative åre være tømte, følger der en masse glimrende skabeloner med og med få klik og lidt tastearbejde, har du allerede et flot produkt af dine anstrengelser, komplet med flottet billeder, lækre skrifttyper og hvad der ellers hører sig til.
Netop skabelonerne er med til at gøre programmet til en vinder, og selvom jeg til tider kan være helt kreativ er det tit nemmere at have et godt udgangspunkt og arbejde videre derfra. Skulle du løbe tør for medfølgende skabeloner, findes der over tusind gratis skabeloner, der hjælper dig med at lave alt fra foldere til plakater.
Alt sammen enkelt og nemt at gå til.

Der er dog visse begrænsninger, blandt andet kan du ikke eksportere dit færdige produkt til som pdf og brevfletning er heller ikke muligt, men heldigvis koster programmet sølle 55 Kroner så skulle du ikke kunne leve uden disse funktioner, er det ikke den store udskrivning. Personligt har jeg ikke den store grund til at opgradere og gratisversionen har indtil videre dækket mine behov perfekt.
Som du måske har bemærket, er jeg ganske begejstret for PagePlus, hvilket skyldes kombinationen af gode funktioner, en brugervenlig brugerflade og en masse skabeloner der kan kickstarte den kreative proces.
Så vil du imponere vennerne og familien med dine færdigheder som trykker, så burde du bestemt tage et kik på PagePlus.

Programmet kan downloades til Windows her:

www.freeserifsoftware.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *