Optage netradio? Pærenemt!

Optage netradio? Pærenemt!

Lytter du også til musik, mens du arbejder ved tastaturet? Jeg gør. Næsten hele tiden. Mest Spotify, men jeg ynder også at lytte til P3 via netradio. Til nogle af mine kollegers irritation. Somme tider. Det kommer lidt an på, hvad højttalerne sender ud af musikalsk output. Hvis jeg er hensynsfuld, tuner jeg ind på en blød radiokanal, som tilgodeser de fleste. DR Soft for eksempel. Sidder jeg alene, eller har jeg min rockkollega ved min side, hører vi som regel noget andet. Steffen Schackinger for eksempel. Eller DR Rock. Altså melodisk rockguf i forskellige afskygninger. Enten via albums, som vi har liggende i MP3 format eller via DRs netradio. Eller som sagt P3. TapinRadio er nu et nyt alternativ på min pc. TapinRadio er nemlig et gratis netradio program. Inen du læser videre skal du vide, at du med TapinRadio kan optage og gemme netradio.

Du downloader blot syv MB og installerer programmet. Herefter har du let adgang til en ordentlig stribe af radiostationer fra de fleste steder i verden. Og det virker godt for det meste. Det sker da at nogle af stationerne enten er lukkede eller at signalet af mærkelige årsager ikke virker. Mens disse linjer forfattes har jeg således lyttet til italiensk, norsk, nigeriansk, brasiliansk, antarktisk, nepalesisk og mange andre radiostationer.

Du kan optage og gemme netradio – også P3

Du kan desuden tilføje dine egne radio favoritstationer, hvis du har URLen på dem, og som rosinen i pølseenden er der mulighed for at optage og gemme den musik du lytter til. Et klik på en enkelt Record knap – mere skal der ikke til. Det kan også gøres en smule mere avanceret: Jeg daskede eksempelvis over på P3 Rock, hvor The Cult sang om Sun King. Jeg gik op og klikkede på Recording og valgte Start recording single song. Halvandet minuts optagelse koster 1,25 MB, og optagelsen placeres i din personlige mappe, hvor TapinRadio desuden automatisk opretter mapper med genrebetegnelse.

TapinRadio kan skræddersys på mange områder, og faktisk tror jeg, at dette program bliver en af mine “Must have apps” fremover. Det vil desuden måske blive et program, som jeg vil demonstrere foran mine kursister på de internetkurser jeg underviser i. Hvilke programmer bruger du, hvis du skal optage og gemme netradio?

www.tapinradio.com

Læs også:

1 Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *