Oppustelige sikkerhedssele

Oppustelige sikkerhedssele

Selv om bilindustrien ikke har den store indflydelse på hvordan du kører, så kan de på forskellige måder forsøge at mindske eventuelle personskader ved trafikuheld. Airbag både i rattet og på strategiske steder i bilen sammen med sikkerhedsseler er nogle af mulighederne

Ford arbejder nu på bilindustriens første oppustelige sikkerhedssele, der er  udviklet for at forbedre sikkerheden på bagsædet, hvor de mest sårbare personer, såsom børn og ældre typisk sidder.

Det nye avancerede system er udviklet til at reducere hoved-, hals- og brystskader ved sammenstød. Disse skader ses oftere blandt bagsæde-passagerer grundet manglen af traditionelle airbags på bagsædet

De oppustelige sikkerhedsseler på bagsædet indføres på den næste generation af Ford Explorer, som introduceres på det nordamerikanske marked i 2010. Over tid, har Ford planer om at tilbyde teknologien i Ford-modeller på globalt plan.

Sikker og komfortabel

Udviklingen inden for airbag-teknologi og konstruktion af sikkerhedsseler har gjort det muligt for Ford, sammen med deres leverandører, at udvikle en oppustelig sikkerhedssele, som aktiveres hen over en siddende persons overkrop i løbet af 40 millisekunder i tilfælde af en ulykke.

I daglig brug fungerer selen som en almindelig sikkerhedssele og er både sikker og kompatibel med autostole til børn. Mere end 90 procent af de adspurgte personer i Fords test af de oppustelige sikkerhedsseler fandt dem mere komfortable end en almindelig sikkerhedssele, fordi selen føles polstret.

Ved et uheld vurderer bilens sikkerhedssensorer sværhedsgraden af sammenstødet, og de oppustelige sele-airbags udløses på et øjeblik. Hver sele-airbag fyldes med koldt komprimeret gas, der løber gennem et specielt designet spænde fra en cylinder placeret under sædet.

Den harmonika-foldede airbag i selen bryder ved aktivering gennem stof-bæltet, der fyldes med luft og breder sig hen over passagerens legeme og er med til at fordele kraften fra et sammenstød over et fem gange større område af kroppen end almindelige sikkerhedsseler.

Brugen af koldt komprimeret gas i stedet for en varmeudviklende kemisk reaktion – der er typisk for traditionelle airbagsystemer – betyder at den aktiverede sele ikke afgiver mere varme til passagerens krop end den omgivende temperatur.

“Det er et meget enkelt og logisk system, men det krævede omfattende forsøg og tests igennem flere år at udvikle den mest optimale teknologi og sikre en præcis og pålidelig ydeevne ved sammenstøds-situationer,” siger Srini Sundararajan, sikkerhedsteknisk leder for Ford forskning afdeling.

http://www.ford.dk/

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *