Opladning overalt

Opladning overalt

Familien overvejer at tage på festival. Skarø festival. Her får du dels en skøn natur og dels en mase god, dansk musik. Personligt glæder jeg mig mest til at se og høre Eclectic Moniker, Stig Møller Trio, Sebastian Lind, LoveShop og Rugsted Kreutzfelt. Der er dog en lang række andre kunstnere, som nok skal sætte gang i balladen på den lille, idylliske ø i det sydfynske øhav. Og så får du en masse spændende oplevelser ved siden af. Det er således mange år siden, hvor jeg var på festival med liggeunderlag og telt under armen. Det skal nok blive lidt af en prøvelse for den gamle krop. Min kone spurgte også hvad vi ellers skal have med på turen.

– En oplader, var mit umiddelbare svar.

Stort spørgsmålstegn hos fruen. – Jamen, jeg kan jo ikke spadsere rundt på en bitte ø, uden at være i forbindelse med forbindelserne på fastlandet, uddybede jeg mens jeg tænkte på Udkantsdanmark i Svendborg og omegn. Så mens fruen fortsatte med at tænke en masse praktiske foranstaltninger i forbindelse med vores teltlejr, måtte jeg tænke tanker om strøm til smartphones, kameraer og andre små elektriske gadgets.

Og svaret ligger lige til højrebenet med en lille bandit med indbyggede solceller. Forestil dig en solcelledrevet foranstaltning, som lades op via de solstråler, som forhåbentlig rammer Skarø i juli. Og sådan et apparat har Sandberg netop præsenteret. Der er tale om en slags reservebatteri med indbyggede solceller. Batteriet lades simpelt hen op ved at placere det i sollys, hvor det stille og roligt lades op. Dette reservebatteri kan herefter bruges til at fylde strøm på din smartphone, kamera eller hvad du nu skal bruge strøm til.

Sandberg Powerbank oplader via sol

Apparatet kalder Sandberg for Sandberg Powerbank. Selve batteriet kan du lade op via en elektrisk strømkilde via USB stikket eller stikkontakt, eller du kan lade solens lys lade batteriet op. I realiteten kan du også lade batteriet op fra elektrisk lys, hvilket er meget smart, hvis du for eksempel sidder i toget eller i en idrætshal uden stikkontakter i nærheden. Via reservebatteriets USB stil overfører du altså strøm til og fra batteriet uden problemer. Udformingen af batteriet er gennemtænkt. Størrelsesmæssigt minder Powerbank om en smartphone og den er dermed let at holde ved og have liggende i lommen eller tasken.

Med dette reservebatteri er man altså med til at spare en smule på elforbruget herhjemme, og dermed har man iklædt sig en grøn bluse med forestillinger om grønne tanker. Lad batteriet op om dagen og lad din smartphone op om natten. Gratis og uden forurening! Prisen for Sandberg Powerbank ligger lige under de 300 kroner. Hvad koster det at lade sin smartphone op under Roskilde Festivalen?

www.sandberg.it

Hvordan oplader jeg bedst batterier?

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *