Opladning af flere apparater

Opladning af flere apparater

Huset summer af opladningsaktivitet dag ud og dag ind. Vi er omgivet af den ene gadget efter den anden, og det er skræmmende så meget disse apparater kalder på strøm fra dag til dag. I mange år har jeg været dødhamrende træt af forskellige opladere, som har siddet i vores stikkontakter, men med Sandbergs multioplader er vi kommet en del af irritationen til livs.

Denne multioplader hedder egentlig Sandberg 4 in 1 USB Charger, og den kan næsten som navnet antyder hjælpe dig med at lade 4 apparater op på én gang, hvis du har adgang til 4 USB opladerstik. Dette er virkelig en ganske smart ting at have stående, idet du nu kan samle opladningen af 4 apparater ét sted.

Her i huset foregår det på et bord i stuen. Her har vi placeret Sandbergs multioplader, og det betyder at vi hurtigt kan placere vores gadget i et ledigt stik uden at skulle lede efter en oplader, som ellers har det med at forsvinde. Lige som den ene sok i vaskemaskinen.

Opladning af 4 apparater på én gang

Vi kommer jo ikke uden om at vi har mange apparater i dagens husholdning, som skal lades op med jævne mellemrum. Alle i huset har en smartphone, og dertil kan du lægge en trådløs Bluetooth højttaler og 2 tablets samt et digitalt kamera, som også trænger til strøm en gang imellem. Med Sandberg 4 in 1 USB Charger kan du altså nu samle din opladning ét sted. Det bliver man glad i låget af!

Fidusen er at Sandbergs produkt snildt magter at lade 4 apparater op på én gang uden at gå på kompromis med sikkerheden. Med i pakken følger 2 adaptere, så du også kan bruge denne multioplader, hvis du rejser til udlandet.

Prisen for Sandberg 4 in 1 USB Charger er 299 kroner – en pris de fleste magter, især hvis man – som jeg – er træt af opladerstik, som ligger og flyder overalt i huset.

www.sandberg.it

Læs også:

2 Comments

  1. Affi

    De laver nogle pæne og solide produkter hos, Sandberg, som jeg tidligere har stiftet bekendtskab med. Selv til hjemmebrug kan jeg/vi sagtens finde anvendelse for so ein ding. Vi kommer jo ikke uden om, at USB i alle størrelser stadigt vinder mere indpas – ihvertfaldt til trådløs opladning bliver standarden. Her på adressen er vi også trætte af, at alt er viklet ind i opladerstik – her, dér og alle vegne. Beskrivelsen i artiklen er fin og bredt beskrivende, og der er en smule mere i nedenstående link – med syn for sag’n.

    PS. Der er en væsentlig forbedring her i svar-sektionen. Man ser en tydelig blå tekst – mod den fadede grå, vi havde før. Glimrende forbedring!

    Link (om tilladt) : http://www.sandberg.it/da-dk/newsletter.aspx?id=C4D55583-4648-43FD-A425-096DE2D0F9E1

    Reply
  2. Allan Bojsen

    Hej Affi
    Ja, jeg har kun gode erfaringer med Sandbergs produkter. Og tak for link og anerkendelse af farven her i kommentarfeltet. Nu er alting blevet meget lettere … Sådan da … 😉

    Reply

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *