Opdater din computer

Opdater din computer

Det er sagt før, og vi siger det igen: sørg for at holde din computer opdateret. Alt for mange pc’er med Windows står uopdateret hen, og det er rene lækkerbidskener for banditter, der elsker at gøre livet surt for dig, dit privatliv og bankkonto. CSIS, som er et af verdens førende firmaer inden for bekæmpelse af cyberkriminalitet, anslår at 4 ud af 10 computere i Danmark ikke er opdateret. Disse tal underbygger at vi danskere stadig har meget at lære, når det handler om at passe på de data vi er omgivet af, når vi sidder ved computeren.

CSIS har produceret programmet Heimdalog dette praktiske og gratis stykke software kan hjælpe dig til en mere sikker computer. Vidste du for eksempel at 85 procent af alle virusangreb skyldes at computeren ikke er opdateret? Banditterne er nemlig smarte, når du skal snydes. En e-mail fra Skat om at du har penge til gode eller en besked fra banken om at dit password skal ændres. Sådanne små henvendelser gør faktisk at mange hopper på limpinden, og når folk så tjekker, at de rent faktisk ikke har så meget som en eneste flad krone til gode hos Skat, installeres luskerier ind på computeren.

Det er især de ældre programmer, der er installeret på pc’en, som udgør faren, siger ekspert fra CSIS Peter Kruuse. Han siger blandt andet:

Jo dårligere man er til at opdatere sine programmer, jo større risiko for at få ubudne digitale gæster, som frit kan grave rundt i ens dokumenter, billeder eller andet indhold der måtte være på din PC. Det åbner selv sagt også op for andre og langt mere alvorlige scenarier, herunder misbrug af personlige data som fx kreditkort, passwords eller identitetstyveri.

Gratisprogrammet Heimdal hjælper dig til at tjekke din computer og de programmer, der er installeret. Hvis nogle af programmerne trænger til en opdatering, hjælper Heimdal med det. Og tænk dig så lige en ekstra gang om, inden du klikker på et link og sørg for at Windows Update også er aktiveret. Og hvis du bruger piratkopieret software, er du selv skyld i balladen, hvis skaden sker. Mange piratprogrammer indeholder nemlig luskerier.

www.hentheimdal.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *