Ønsker du at kopiere dvd film?

Ønsker du at kopiere dvd film?

Film sælges oftest i dvd format. Det er et format, som er relativt godt kvalitetsmæssigt, og så slipper man for diverse båndsalat, som nogen af os husker det fra de gyldne VHS-tider. Ganske vist skal man passe på, at man ikke taber de nydelige dvd skiver på gulvet, for blot en enkelt lille ridse kan ødelægge filmoplevelsen og dermed det gode humør. Der er med andre ord al mulig grund til at tage en sikkerhedskopi af filmen, så man altid har den at falde tilbage på, hvis det skulle gå galt. DVD Decrypter er navnet på et af de mest roste gratis programmer til at kopiere dvd film. Et andet eksempel på godt, simpelt og gratis software til at kopiere dvd film med, er MakeMKV.

Man downloader omkring 3,5 MB fra hjemmesiden, og når programmet er installeret, har man næsten en tro kopi af føromtalte DVD Decrypter. Inden du nu lader dig begejstre helt ukontrolleret, skal det siges at den version jeg hentede hjem, er en betaversion. Med andre ord risikerer man at programmet er fejlbehæftet, men lad det ligge indtil videre.

Jeg fandt en ældre film med et dansk rockband. Skiven er vel egentlig gennemsnitlig, og jeg skal ikke kunne afgøre om den er indbefattet med diverse copy protections. Da skiven lå forsvarligt i min computers dvd drev, klikkede jeg på en enkelt knap i MakeMKV, og helt uproblematisk gik programmet i gang med at analysere skiven.

En tro kopi af din dvd film
Faktisk stødte programmet ikke på problemer, og efter godt 18 minutters scanning var MakeMKV parat til at skabe en såkaldt mkv-fil. Der er tale om et specielt format, der også hedder Matroska. Dette format er en slags pendant til almindelige videoformater, og med en mkv-fil har du altså en tro kopi af din dvd film liggende på harddisken. Mkv-filen kan afspilles i et program som for eksempel VLC Player.

Efterfølgende kan man formentlig kopiere denne mkv-fil over på en helt ny og blank dvd skive. Det skal understreges, at jeg ikke har gjort forsøget, idet jeg formoder at man skal bruge et specielt stykke software til denne proces, men det er rart at have en solid kopi liggende på harddisken. MakeMKV er i versioner til Windows, Mac og Linux.

www.makemkv.com

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.