Om Nettips

Nettips drives og ejes af Allan Bojsen (årgang 1966), uddannelseskonsulent fra Svendborg, gift med Lone og har et par friske drenge boende. Allan Bojsen var fra 1998 – 2010 fast IT-skribent på Fyns Amts Avis indtil avisen fusionerede med Fyens Stiftstidende, og han har i tidens løb desuden været freelancer for Politiken, Privat Computer, YOYO-mag, DKviaNet, 1klik.dk og WEBsiderne. Allan underviser i brugen af it og holder desuden foredrag om it-baserede emner.

John Westcoast, ægte sjællænder, men bosat i det vestlige Jylland siden 1979. John er relativ ny indenfor it, og selvom han først fik sin første Dell-computer i 2003, har han opbygget en flot viden om emner i computerens verden. – Det startede med at jeg ville overføre mine gamle vinyler til cder, og så er det gået slag i slag siden, siger han skælmsk. Johns motto lyder: “Man skal ikke være bange for at få hjælp fra nogen.” Den hjælp yder John selv som admin i vort forum.

Prutterhunden, alias Dan Numelin, er født i 1951 og opvokset på Frederiksberg midt i København. I de tidlige år var Dans ambitioner i retning af noget kreativt, da han var god til at tegne. At havne på et KONTOR (for slipsedyr) var utænkeligt. Som helt lille hev han alt ud af skabene, som han kunne hamre på (det kaldte han musik). Teenageårene blev naturligt langhåret  –  det var jo i tresserne. Efter realeksamen en masse småjobs og til sidst rød pakkepost og tillidsmand i KONTORafdelingen!
Også han er relativ ny på it-området og måtte kæmpe en sej kamp i starten for 7-8 år siden for at begribe alt det nye. Men stædighed og nysgerrighed holdt ham fast og efter et par år, var det blevet hans interesse nr. 2, næstefter hunden Prik, som er hans et og alt. Da Dan stødte på Nettips, slog det klik, og han blev mere og mere nørd. Det varede ikke længe, før han følte en vis overlegenhed i forhold til omgangskredsen, hvad angik pc’ens mysterier, og snart var han den, man tilkaldte, når der var problemer eller andet ”uforståeligt” med pjuteren. Prutterhunden står bag Nettips Brugervejledning.

Henrik Hansen, født i 1990 og bor i Esbjerg. Henrik har altid interesseret sig for IT og er ligeledes uddannet inden for faget. Han skal til at tage en Professions bachelor i system udvikling. Henrik arbejder som IT-supporter / systemudvikler, og i sin fritid bruger han meget tid på gadgets og på sin hobbyvirksomhed, som primært laver skræddersyede hjemmesider / programmer til kunden. Følg Henrik og hobbyvirksomheden på http://www.hbmh.dk og http://www.codingart.dk.

Formålet med denne side er at informere familiens medlemmer om ting, der rører sig på IT-området. Det kan være

  • spil
  • downloads
  • beskyttelse
  • Windows
  • og meget mere.

Mange af artiklerne her på Nettips.dk har tidligere været bragt hos førnævnte medier, og rettighederne (copyright ©) til alt materiale på Nettips.dk tilkommer ovennævnte. Skulle vi anvende rettighedsbeskyttet billedmateriale her på Nettips, beder vi dig om at gøre os opmærksom på dette. Kommentarer og spørgsmål er velkomne på email@nettips.dk

VIGTIGT!

Denne plads dedikeres Hans-Georg, som var med til at bygge Nettips op til at blive et populært sted for folk, der interesserer sig for it. Uden Hans-Georg ville dette websted ikke bestå. Hans-Georg forlod denne verden den 8. januar 2010.
Læs:
Det syge væsen
Læs: Hans-Georg er død
Læs: Farvel til Nettips
Æret være Hans-Georgs minde

En stor tak skal lyde til Jacob Thomsen. Var det ikke for Jacobs evner udi programmering og søgemaskineoptimering ville Nettips ikke bestå den dag i dag. Jacob stod bag al teknik i den hidtidige version af Nettips. 

  • Nettips.dk version 4.0 er udviklet i samarbejde med AzureX
  • Nettips.dk version 3.0 var designet af www.artnmind.dk 
  • Design: http://www.artnmind.dk/ (Tak til Bluevision, som var med til at designe Nettips 2.0)
  • Noget af det grafiske materiale er venligt stillet til rådighed af Hatetank.dk.
  • Links og forslag til downloads anvendes på eget ansvar.

Andet grafisk materiale er hentet hos http://www.j-ws.de/ og http://www.hjs-kreativ.de/. Desuden er websteder som
http://www.freestockphotos.com/
http://www.aarinfreephoto.com/
http://www.pixelperfectdigital.com/
http://www.aarinfreephoto.com/
http://www.photobanks.info/
http://www.sxc.hu/
http://www.picturestation.net/
http://www.morguefile.com/ og http://www.imageafter.com/ også værd at kigge nærmere på, hvis du er ude efter gratis billeder og grafik.

Nettips støtter Terre des Hommes og Rabbits, Svendborg

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *