Office 2013 i forskellige udgaver

Office 2013 i forskellige udgaver

Så er Microsoft Office 2013 ved at lande på sikre ben over for de danske brugere. Microsoft Office er stadig verdens mest populære kontorpakke, og mange af os som anvender programmerne fra Officepakken, har svært ved at overgå til gratis alternativer. Word, Excel, PowerPoiunt og Outlook er enestående stærke programmer, og hvis man har vænnet sig til den elegante og brugervenlige brugerflade, er det vanskeligt at skulle vende tilbage til alenlange menuer i menulinjen, som man kender det fra fx Libre Office. Nix, jeg bliver ved Microsoft Office, og traditionen tro udkommer kontorpakken i forskellige udgaver. Der er 4 udgaver til folket og en speciel til studerende, og så skal du huske på, at der faktisk vil være 2 forskellige versioner af Office fremover. Der er den gode, gamle Office som du kender så udmærket, og så den nye 365 som kan erhverves på abonnementsbasis. Office 2013 kan installeres på +en maskine, Office 365 kan bruges på fem maskiner.


Office Home & Student 2013
Inkluderer Word, Excel, PowerPoint og OneNote. Prisen er 99 kroner for sådan en pakke, der kan installers på én maskine.


Office Home & Business 2013
Her får du programmerne Word, Excel, PowerPoint, OneNote og Outlook til en pris á 1999 kroner.


Office Professional 2013
Word, Excel, PowerPoint, OneNote, Outlook, Publisher og Access er de programmer, der er indeholdt I den prof version, der koster 3999 kroner.


Office Professional Plus 2013
Her får du Word, Excel, PowerPoint, OneNote, Outlook, Publisher, Access, InfoPath og Lync. Prisen på denne pakke kender jeg desværre ikke.


Office 365 Home Premium
Den nye online version, der kan bruges på 5 maskiner. Prisen bliver 799 kroner om året, eller 80 kroner om måneden. Du får Word, Excel, PowerPoint, OneNote, Outlook, Publisher og Access, 27 GB plads I SkyDrive samt 60 minutters taletid på Skype, som fx kan bruges til at ringe til mobiltelefoner.


Hvilken pakke vælger du? Jeg er brændt varm på den professionelle udgave af Office, men jeg synes at 4000 kroner er mange penge. Jeg overvejer derfor stærkt at springe på version 365. Dels kan hele familien på glæde af pakken, og så tiltaler det mig at gemme direkte oppe i skyen. Dette er specielt en irriterende udfordring, hvis jeg anvender Office pakken på vores iPad. Her er det altså noget rod at få gemt rette sted. Bemærk dog, at hvis du regner med at bruge denne Officepakke de næste 5-6 år, så koster onlineversionen næsten det samme som den professionelle, men antallet af brugere tiltaler mig.


www.office.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *