Nytårsforsætter – få hjælp fra apps

Nytårsforsætter – få hjælp fra apps

Datoen er overskredet. Vi forlod december til fordel for januar, og det betyder samtidig at mange mennesker har skudt sig selv i foden med alskens uheldige nytårsforsætter, selvmål og besværlige løfter over for sig selv og omverdenen. Det kan være svært at holde disse nytårsforsætter, så her får du – med inspiration fra Androidguys.com – forslag til apps, der hjælper dig igennem. Måske.

Tid til familien
Cozi Family Organizer hjælper dig med at tilbringe mere tid sammen med familien. Der er tale om en slags kalender app med fine muligheder, og du er hjulpet godt på vej.

Vægttab
Lose it er navnet på en app, der hjælper dig med et vægttab. Julen varer længe og koster mange kilo! Med Lose it kan du holde øje med vægten, kalorieindtag og den slags uheldigheder. Sæt nogle fornuftige mål.
 
Løbetræning
Runkeeper er en meget rost app, der hjælper dig med løbetræningen. Ved hjælp af telefonens GPS holder den øje med ruter og kilometer, og så skulle den kunne hjælpe med den rette musik.

Spar penge
Har julen været dyr? Skal der spares lidt på skillingerne? Så er SmartyPig muligvis din bedste ven. Sæt nogle økonomiske mål og stol på at SmartyPig hjælper dig.

Rygestop
Og så endelig den klassiske: rygestop. Kvit smøgerne. Det er nemmere sagt end gjort. Men det er muligt! Quit Now holder øje med tiden imellem cigaretterne, og fortæller om din krops forbedringer.

Find de nævnte apps i Android Marked.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *