Nyt antivirus fra Bullguard

Nyt antivirus fra Bullguard

For nyligt kunne vi melde om en ny pakke eller udgave af antivirusproduktet fra F-Secure, og i dag gælder det nogenlunde samme historie. Dog er det producenten Bullguard, der melder sig på banen med en ny version. Det gælder deres sikkerhedspakke Internet Security Suite 12. Her er der vel ikke overraskende tale om en videreførelse af deres tidligere versioner samt nye tiltag. Den tidligere version fik en samlet score på 9 ud af 10 fra Virus Bulletin, og det må siges at være fuldt tilfredsstillende. Nu er det så spændende at se, om 12’eren kan videreføre de flotte anmeldelser. Det mener Claus Villumsen. Han er en såkaldt CTO hos Bullguard, og han udtaler:


– Vi bygger videre på vores succes med version12. Uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores sikkerhed og beskyttelse, har vi tilføjet nye funktioner, så softwaren beholder sin position som en af de mest omfattende suiter på markedet. Ud over at forbedre eksisterende funktioner har vi gjort det lettere at bruge version 12 og gjort den mere effektiv til at bekæmpe nye trusler.


Behavioural Detection
BullGuard anvender såkaldt Behavioural Detection, som er meget forskellig fra traditionel virus detection. Behavioural detection bringer antivirus-maskinen frem i forreste række med de seneste teknologier, som sikrer fantastiske resultater i kampen imod virusser på harddisken. Behavioural Detection opdager trusler hurtigere end traditionelle metoder, da ”motoren” er baseret på virussernes adfærd. ”I stedet for blot at fange virusser, når de har været opført i virussignaturdatabaserne, identificerer Behavioural Detection virus, der opfører sig unormalt baseret på fil-, registreringsdatabase-, process- og netværks-begivenheder på computeren og lukker dem derefter ude”. Fortæller en pressemeddelelse…


Derudover byder Internet Security Suite 12 på forældrekontrol, 5 GB gratis online plads, hurtig kundesupport, TuneUp, sårbarhedsscanner samt gratis opgraderinger til eksisterende kunder. Pakken indeholder desuden bl.a. spamfilter, Password Protection og firewall. Prisen er 550 kroner for et års licens, der rækker til tre pc licenser.


www.bullguard.com/da

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *