Nyhedssider på nettet

Nyhedssider på nettet

En ting, jeg sætter en ære i, er at forsyne mine nettipsvenner med nyheder og meget gerne før alle andre. Derfor er min interesse for danske internetsider, undtagen én, skrumpet betydeligt. De er som regel langsomme i optrækket og holder jo altid fri i weekender, på helligdage osv. Drys, drys og 3 gange drys!

Det gør Nettips ikke, og det gør jeg ikke. Aldrig – kun når jeg holder fri!

Næh. De danske sider er blevet en sørgelig omgang vatnisseri. Deres nyheder kommer som regel  2 – 3 dage efter, at nyhederne er fløjet rundt om Jorden x antal gange med lysets hastighed. Og jeg har dem endda mistænkt for at stjæle fra Nettips! – altså uden at angive kilden, men det rykker jo ikke en tøddel ved, at vi kom først.

Udenlandske nyhedssider

Og hvorfor glo på denne gang slendrian, når man selv kan gå til de kilder, som danske sider alligevel stjæler deres nyheder fra, men altså i et bedrøveligt og søvndyssende mangel på tempo? Hvad skal vi med nyheder om diverse kendissers hæmorider flere dage efter, at de har fået dem?

Er jeg så sur over, at der blir stjålet med arme og ben? Næ, ikke det mindste. Det gør jeg jo selv (sagde hunden). Det er nu engang journalisters lod og hører med til faget. Og så længe, kravlenisserne nøjes med at kravle, er der fred og ingen fare, og jeg kan fortsætte skruppelløst og splitterfornøjet i mit eget tempo, der som bekendt er – hurtigere end lyset. Sådan!

Og hvorfor holde kortene ind til kroppen, når de andre går med stok og kampesten i sokkerne?

Så her et par af de sider, jeg henter mit daglige input fra. Værs’go!

Google News

NewsNow

JimmyR

Discovery News

DVICE

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *