Nyhedsbreve: ram de rette modtagere

Nyhedsbreve: ram de rette modtagere

Driver du dit eget site, firma eller bare anden form for informationsvirksomhed? Så kan det være en god ide at tilbyde et gratis nyhedsbrev til dine læsere og eller kunder. Nettips tilbyder faktisk et gratis nyhedsbrev, som vi desværre alt for sjældent sender ud. Det handler nemlig om at have tid til udsendelse af nyhedsbreve, hvis de skal slå igennem hos kunderne og læserne. Den tid har jeg ikke i øjeblikket, men hvis du allerede er abonnent, så bliv ikke overrasket, hvis du snart modtager nyhedsbrev fra os. Nå, det jeg egentlig vil ind på her er at du via en ny funktion hos Mailplatform kan ramme din målgruppe ret præcist. Mailplatform er en dansk service i topklasse, der hjælper dig med at få formidlet dine nyhedsbreve ud på bedste vis, og Mailplatform introducerer nu en ny opfindelse: MailRating.

Et af problemerne ved at udsende nyhedsbreve er nemlig det store virvar af modtagere, som du opbygger i dit adressekartotek. Du risikerer nemlig nemt at få folk på listen, som kun har det ene formål at udnytte dine nyhedsbreve på værste vis. Når du for eksempel sender et nyhedsbrev ud til en abonnent, vil MailRating måle hvor interesseret modtageren i realiteten er for dit budskab. Mailplatform samarbejder med en række af de store udbydere, for eksempel Gmail, Hotmail/Outlook, Yahoo, TDC, Telenor og mange andre. Baseret på 16 regler er MailRating i stand til at anlysere dine abonnenter og sikre dig bedre udsendelser.

Pas på mailrobotterne

Eksemplet kunne være den enlige mor som abonnerer på en række nyhedsbreve. Problemet er at hun aldrig har tid til at læse dem. MailRating hjælper dig med at ”snige” hende ud af listen, for hvorfor udsende nyhedsbreve til modtagere, som ikke læser budskaberne. Det kan også være at moderen blot skal modtage hvert andet nyhedsbrev eller nyhedsbreve med bestemte budskaber. Der findes også robotter, der automatisk tilmelder sig nyhedsbreve. Disse robotters mailadresser er ikke populære hos fx Hotmail og Gmail, og dine nyhedsbreve risikerer i værste fald at blive betragtet som spam. Spam-fare er lig med fare for mistede indtægter. MailRating isolerer de dårlige modtagere, og enten levere nyhedsbrevet til dem på en særlig måde eller simpelt hen inaktivere de adresser, der helt falder igennem.

MailRating er en del af alle abonnementer hos MailPlatform. Den nye funktion koster ikke ekstra, og findes selv i den mindste abonnentspakke til 200 kroner pr måned.

www.mailplatform.dk

 

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *