Nyhedsbreve – billig markedsføring

Nyhedsbreve – billig markedsføring

eBrev er navnet på et dansk system til nyhedsbreve. Nu er værktøjet ude i en ny version, der hedder Ubivox.

Indrømmet: vi forsømmer vort nyhedsbrev på Nettips. Det er ved at være lang tid siden vi udsendte det seneste nyhedsbrev, men tiden flyver af sted. I øjeblikket arbejder vi på Nettips version 4.0, og her indgår blandt andet et nyt system til at udsende nyhedsbreve til vores trofaste abonnenter. Nyhedsbreve er nemlig en udmærket taktik til at fastholde læserne, så de ikke glemmer vores lille hjemmeside her.

Markedet for webbaserede nyhedsbrevssystemer er i kraftig vækst globalt. Folkene bag nyhedsbrevsudbyderen eBrev, lancerer nu en helt ny international version, Ubivox, på en ny platform med nye funktioner og kraftfulde værktøjer. Seks års erfaringer fra det danske marked kombineres nu med en nyudviklet state-of-the-art-editor, som vil sætte firmaet i stand til at matche de største udbydere på det internationale marked. Grundlaget skaber man med værktøjer der også  indeholder udførlige statistikværktøjer. Brugerfladen er fleksibel og letanvendelig, så det er let skabe et professionelt design.

– Vi har valgt at udvikle en unik drag’n’drop editor, der gør det muligt for brugeren at få det ønskede design og det rette grafiske udtryk frem i deres nyhedsbreve. Man kan indstille ned til mindste detalje, og systemet er lavet til at man kan integrere op i mod de fleste softwaresystemer, for de virksomheder, der har mere avancerede behov, siger direktør Oscar Eg Gensmann fra Ubivox.

Ubivox er et online værktøj, som man kan anvende i browseren eller downloade til computeren. Systemet er abonnementsbaseret og den månedlige investering starter ved 255 kroner.

www.ubivox.com

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *