Nye routere fra Linksys

Nye routere fra Linksys

Den første trådløse router jeg købte i sin tid, var fra Linksys. Mange læsere nikker sikkert genkendende til den flotte, blå router med antenner på. Det er i al fald en model jeg har set i mange danske hjem, og den fungerer da også upåklageligt.

Nu er Cisco Linksys snart ude med nyde modeller, som ifølge en pressemeddelelse skulle kunne hamle op med nutidens hurtige teknologi. Der er tale om Smart Wifi routere, som er baseret på den trådløse teknologi der hedder 802.11ac. Det er sikkert volapyk for de fleste, men det er altså ren magi, der gør dit trådløse internet op til 3 gange hurtigere end den nuværende 802.11n-teknologi.

Brugere fra hele verden begynder at bruge deres trådløse netværk til andet end computerbrug. Tidens fjernsyn lægger op til at koble signalet til det trådløse netværk, så man kan sidde og guffe YouTube-klip i sig foran fjernsynet, og spilkonsollerne kobler sig også gerne på internettet, så man spiller imod andre og henter spil direkte via nettet. Desuden forudser Cisco at der i 2016 er 19 milliarder enheder sluttet til trådløse netværk på verdensplan. Cisco Cloud Connect gør det endvidere muligt for folk at koble sig til netværkets udstyr via smartphones som iPhone eller Android.

Linksys Smart Wi-Fi routeren EA6500 forventes at være klar i september, mens Linksys Universal Media Connector skulle kunne købes i danske butikker til oktober. Priser er endnu ikke oplyst.

www.linksys.dk

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *