Nye printere fra Brother

Nye printere fra Brother

En ny printer kan man vel altid bruge. Eller hvad? Min gamle Dell farvelaser knirker gevaldigt, når jeg tænder den, og somme tider har jeg på fornemmelsen at den snart overgår til de evige lasermarker. Når man så modtager en pressemeddelelse fra Brother vedrørende nye printere, kan det jo ikke undgås at man lige kaster et ekstra sultent blik på de nye printere, som Brother præsenterer i disse dage. Brother er en af de store aktører, når det handler om laserprintere til sort/hvid, og nu er de ude med nye modeller, som prismæssigt starter på interessante 1000 kroner.

Det er især tre-i-en printere, Brother er ude med, altså 3 i 1. Altså hele tre ting… Print, kopiering og scanning. Sådanne kompakte printere er vældig populære hos mange, og det er da også smart at man klarer mange ting i et apparat. Ofte nøjes folk med sort/hvide printere, fordi de netop er billigere end de dyrere farve-maskiner. Lige netop de sort/hvide apparater er det segment, som Brother satser på i en serie nye printere, som prismæssigt ligger fra 1000 kroner op til 2500 kroner.

Printer til 1000 kroner

Disse syv maskiner byder på forskellige funktioner, men fælles er at de kan printe på begge sider af papiret. De kan kopiere i sort/hvid, men de kan naturligvis scanne i farve, så billedfilen placeres på din computer med farver und alles.

Den billigste maskine til 1000 kroner kan udskrive op til 26 sider i minuttet og er udstyret med USB stik, så du kan forbinde til computeren uden problemer. Storebroderen kan det samme, dog kan du forbinde trådløst. Hvis du bevæger dig opad prismæssigt får du printere, som udskriver flere sider pr minut, og de kan typisk printe flere sider på grudn af større toner. De dyrere printere har indbygget display, så du kan betjene maskineriet ved hjælp af tryk med pegefingeren.

Personligt går jeg stadig efter en farvelaser, så hvis du har gode ideer til en farvelaser til en menneskelig pris, er jeg meget interesseret i at læse din kommentar.

www.brother.dk

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *