Ny version af Malwarebyte’s

Ny version af Malwarebyte’s

Malwarebyte’s Anti-Malware har reddet gode bekendte nogle gange efterhånden nu. Det sker jo at vi får snavs på computeren, og somme tider er det snavs, som næsten virker helt umuligt at fjerne. Her har jeg med succes brugt Malwarebyte’s Anti-Malware til at scanne efter det ubehagelige stads, og tit oplever jeg at den redder livet for computeren på målstregen. Nu er programmet ude i version 1.50, og den måtte jeg naturligvis lige kaste et blik på.

Af nyheder skal det nævns at scanneren er blevet endnu hurtigere. Faktisk påstår firmaet bag programmet at den nye version er op til fem gange hurtigere end den gamle. Det kan jeg ikke sådan lige vurdere på siddende bag, men jeg vil gerne medgive at Malwarebyte’s virker rap i replikken. Desuden kan du fintune programmet via udvælgelse af mapper og programmer, som ikke behøver et kig i sømmene. Programmet starter også hurtigere op end tidligere, og det virker til både 32 og 64 bit maskiner.

Hvis du finder godt 25 dollars på kistebunden, kan du anskaffe dig en købeversion af programmet. Denne prisbillige version har den fordel, at programmet kører i baggrunden og holder øje med dine uvaner ved tastaturet – faktisk som et antivirusprogram. Skulle du løbe ind i vanskeligheder, vil Malwarebyte’s brokke sig og få dig på bedre tanker. Nå, i første omgang synes jeg du skal kaste et blik på gratisversionen. Du skal hente lige omkring syv MB, programmet installeres på dansk og det er noget der virker. Malwarebyte’s får fem af mig.

www.malwarebytes.org/mbam.php

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *