Ny telefon fra Doro

Ny telefon fra Doro

Når det handler om telefoner til seniorer, har svenske Doro skabt sig sit eget marked. HTC, Samsung, Sony og iPhone kan godt glemme det! De er for nørdede, og deres smartphones har knapper så små som knappehuller. Derfor vælger mange seniorer de smarte og brugervenlige telefoner fra Doro. Doro er nu på banen med en ny mobiltelefon, der blandt andet indeholder GPS baseret tryghedsalarm og så er den oven i købet kompatibel med høreapparater. Den nye mobiltelefon hedder Doro Secure 580 og passer til den såkaldte telecare. Telecare er teknologiske hjælpemidler, som overvåger brugeren og kommunikerer med plejepersonale eller pårørende og dermed hjælpe brugeren til at være uafhængig i eget hjem, hvis man altså ønsker denne overvågning.

Fidusen er at denne telefon både kan modtage telecare og almindelige opkald samtidigt. Desuden handler denne Doro 580 ikke om 4G og højhastighed. I stedet satser Doro på 3G samt det stabile GSM, som fås i 99 procent af landet. Doro 580 er brugervenlig. Den har blot 4 knapper, og disse knapper kan programmeres således, at det for eksempel er de 4 nærmeste pårørende, der er kodet ind på forhånd. Dette er særdeles praktisk i hverdagen. Desuden kan denne Doro 580 sættes så praktisk op, at familien kan fjernstyre og sætte telefonen op over afstand via hjemmecomputeren. Vi kender sikkert alle til den svære kunst at forklare, hvordan en mobiltelefon betjenes og indkodes over afstand, uden mulighed for at gøre det selv…

– Efterhånden som behovet ændrer sig hos den voksende senior-befolkning, tilpasser vi vores udbud af care-produkter. Vores nye, innovative enheder skal give brugeren øget personlig sikkerhed og ro i sindet, siger Rudi Iversen, country manager hos Doro Danmark.

www.doro.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *