Ny pc med virus?

Ny pc med virus?

Har du nogensinde købt en ny pc og så scannet den for virusser, inden du gik i gang med at bruge den? Nej vel, det har jeg heller ikke, men hvis man skal tage en artikel fra Ghacks alvorligt, kan det godt være at det er den faste procedure fremover, når de nye maskiner netop er udpakket.

Hidtil har det været ren utopi at forestille sig, at spritnye maskiner skulle indeholde skadeligt software, men den tid er måske forbi. Problemet er opstået i Kina, hvor Microsoft bestilte nogle eksemplarer af helt nye computere for at teste kvaliteten. Her viste det sig, at disse Windows-pc’er var udstyret med ulovlige versioner af Windows, og at der var malware på 4 ud af 20 pc’er. Skræmmende!

Derfor lader det til, at vi computerbrugere ikke længere kan stole på, at nyindkøbte maskiner er rene som nyfalden sne. Der skal åbenbart tages sikkerhedssoftware i brug, inden vi boltrer os med de nye maskiner, og det er helt bestemt en træls tanke at kapere. Ghacks foreslår at man bruger antivirus, som maskinerne kan boote op med. I artiklen hos Ghacks gives forslag til god software, for eksempel Avira, Dr. Web Live CD og Kaspersky Rescue Disk. Denne software kan brændes ned på skiver eller lægges på en USB nøgle, hvorefter den bør sidde i maskinen, når den startes op. Derved opdages den beskidte malware, inden Windows kommer helt i omdrejninger. Som Ghacks fastslår i artiklen, kan det virke som en omgang overkill, at man er nødt til at scanne maskinen, inden den næsten er pakket ud, men hellere forebygge end helbrede.

Installerer du antivirus og scanner med det samme, hvis du sætter gang i en spritny computer?

[Foto: Kaspersky]

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.