Ny it-håndbog

Ny it-håndbog

Det er vigtigt at vi værner om sikkerheden på vores pc. Farerne bliver ikke mindre af at vi i stigende grad anvender computeren på internettet, så der er al mulig grund til at sikre sig bedst muligt. Povl Sørensen, tidligere Langeland, har netop udgivet en it-håndbog. Den er på 136  sider, hvor han på god, pædagogisk vis fortæller om nogle af de ting, som pc-brugere bør være opmærksomme på.

– Vores sikkerhed er truet på mere end én måde, dels kan vores computer stjæles rent fysisk og dermed også alle de data, der ligger på computeren. Men den største trussel er, når der sker indbrud i selve computeren, og disse indbrud er særligt farlige, fordi de ofte er usynlige for den almindelige bruger og fordi de kan stå på gennem længere tid. Men der findes metoder – ofte gratis – således at sikkerheden vil sejre, siger Povl Sørensen. It-håndbogen indeholder blandt andet masser af gode tips til mail-netikette samt oprydning på computeren.

www.datasikkerhed.eu

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *