Ny e-bogslæser fra Sony

Ny e-bogslæser fra Sony

De danske skoleelever og studerende er næsten lige startet på deres skolegang, og for hvert år der går, er der færre og færre bøger, der skal bindes ind. Der er nemlig teknologiske fremskridt her, der og allevegne, hvilket også gør dig gældende i den danske studentikose verden. Teknologien vinder indpas til fordel for de gode, gamle værker i Gutenbergsk stil, og hvor man i gamle dage risikerede at få fingrene i en ordbog med leverpostej eller æselører, så er det anderledes rent i dag. Bøger læses i stigende grad på en eller anden gadget. Det kunne eksempelvis være på en tablet eller smartphone. Eller i en e-bogslæser. Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér har tidligere skrevet om Kindle og nu melder Sony sig på banen med en ny e-bogslæser. Den har fået navnet Sony Reader PRS-T2.

Og hvad kan sådan en lille fætter så gøre for os videns- og læsehungrende danskere. Læseren har en seks tommer stor/lille skærm, som skulle kunne klare at servere elektroniske bøger for dig, uanset om du opholder dig ude eller inde. Den vejer 164 gram og kan dermed snildt ligge i kufferten, hvis du skal have en bog med på den næste ferie. En enkelt opladning kan give dig en batteritid på to måneders læsetid, hvis du vel at mærke slår den trådløse Wifi fra. Internettet er dog ret praktisk, når du bruger denne Sony Reader, idet den er tæt forbundet til eksempelvis Wikipedia, hvor du nemt slår diverse ord eller begreber op.

Desuden er der (naturligvis) adgang til Facebook, hvor du kan prale over for vennerne om hvilke bøger du læser, eller du kan koble dig på Evernote, hvor du måske gemmer favoritpassager eller citater fra de bøger, du tygger dig igennem. Sony Reader PRS-T2 fås i farverne rød, hvid og mat sort, og prisen ligger lige under de 1.400 kroner.

www.sony.dk/hub/e-bogslaeser

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *