Numerisk tastatur til den bærbare

Numerisk tastatur til den bærbare

Mange af os sidder til dagligt ved en bærbar computer. Jeg selv inklusive. Jeg arbejder ofte ved min MacBook eller ved en bærbar pc med Windows. En af de ting, som man hurtigt kommer til at savne i sådanne maskiner, er det lille, men uundværlige numeriske tastatur ude til højre.

Nuvel, jeg ved da godt at mange bærbare maskiner i dag er ustyret med et numerisk tastatur, men hvis man som jeg sætter pris på et ikke alt for stort monstrum, mangler det numeriske tastatur med tal og regnearter ofte.

3 millioner tryk

Heldigvis kan man købe sådan et numerisk tastatur i løs vægt og koble det til computeren via USB. Dette betyder jo blandt andet, at hvis du er venstrehåndet, så behøver du ikke partout at skulle indtaste tal med højre hånd, idet det jo i 99 procent tilfælde er placeret i venstre side af tastaturet. Med et USB numerisk tastatur kan du blot placere det ude til venstre.

Sandberg præsenterer et lille fikst numerisk tastatur med 5 års garanti. Udviklerne har beregnet sig frem til, at tastaturet kan holde til 3 millioner tryk på hver tast, så folk med selv enorme regneark og budgetter burde have sig et tastatur et pænt stykke tid.

Installationen er nem: du propper en modtager i din USB indgang, hvorefter tastatur og USB dims finder hinanden og parrer sig efter bedste evne. Sådan et numerisk tastatur står til 149 kroner, så hvis du bruger tal meget, når du sidder ved computeren, kan det være en god investering.

www.sandberg.it

Læs også:

1 Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *