Nik Software: plugins til Photoshop

Nik Software: plugins til Photoshop

Nik Collection er den måske bedste og mest populære pluginpakke til billedbehandlingsprogrammer, og med dens utallige funktioner og muligheder er de 149 dollars, som det koster, givet godt ud. Photoshop er et genialt værktøj. Det kan ændre eksponeringen, øge kontrasten, nedsætte farvemætningen, og Photoshop tilbyder derudover hundredevis af justeringsmuligheder. Redigeringsfasen er både fascinerende og langsommelig på én og samme tid, og det er her, Nik Collection kommer ind i billedet! Nik Collection gar Googe i ryggen, og det forbavsede i første omgang, at Google lancerede denne købepakke, hvor man får plugins til et tredieparts stykke software i form af Adobe Photoshop. Men efter at have arbejdet med pakken, giver det absolut god mening, at Google har investeret lidt spareskillinger i Nik Collection.

Nik Collection er en genial pluginpakke til Photoshop, Lightroom, Aperture og Adobe Bridge, der kører på både Mac og Windows. Denne såkaldte pluginpakke indeholder syv forskellige programmer, som effektiviserer dit workflow i dit billedbehandlingsprogram. Ydermere gør pluginpakken også dine billeder betydeligt smukkere, skarpere og dynamiske – i hvert fald i de fleste tilfælde. 😉

Fjern støj fra dine billeder

Et af programmerne i pluginpakken kaldes for Color Efex Pro og tilbyder en lang række filtre og presets, som man eksempelvis kender fra Instagram. Ved hjælp af få klik med musen kan man indsætte et filter på sit billede og vupti: Billedet har nu fået et nyt udtryk! Denne video demonstrerer Color Efex Pro’s funktion vældig godt, så den anbefaler jeg på det kraftigste.

Pluginnet ’Dfine’ følger også med, når man køber pluginpakken, og det har til formål at fjerne støj fra billeder. Photoshop har allerede en lignende funktion integreret, men Dfine fungerer langt bedre set fra mine øjne. Dfine’s interface er overskueligt og lækkert, og programmet formår også at fjerne støj fra billeder, uden det svækker billedkvaliteten.

Nik Collection er et must-have for fotoentusiaster som undertegnede, og sølle 149 dollars for en sådan pluginpakke er et fund til prisen. De syv plugins hedder Analog Efex Pro, Silver Efex Pro, HDR Efex Pro, Dfine, Color Efex Pro, Viveza og Sharpener Pro. Man kan bruge adskillige timer på at finjustere de mange presets, så de lige præcis passer på sine billeder. Du kan hente og afprøve pakken, inden du bruger dine spareskillinger på disse geniale filtre. Det anbefales i øvrigt også at du tjekker Nik Collection ud på Google Plus. Her finder du en masse nyttige tips og tricks til samlingen af plugins til Photoshop. Er du mere til tutorials, har Nik Collection naturligvis deres egen YouTube kanal, som du finder på www.youtube.com/user/NikSoftwareLessons

Tag et kig på den officielle hjemmeside: https://www.google.com/nikcollection/

Artiklen er forfattet i samarbejde med Søren Bojsen.

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *