Nettet via smartphone

Nettet via smartphone

Mens du læser dette indlæg, sidder du sandsynligvis ved en god, traditionel computer. Måske en stationær. Måske en bærbar. Måske er du relativ nymodens og fumler med en tablet, eller hørter du til den moderne del af samfundet, som læser hjemmesider via smartphone?

En ny undersøgelse fra Cisco fortæller, at 30% af os om 4 år – altså i 2020 – formentlig vil surfe på nettet udelukkende via smartphones. I en pressemeddelelse fortæller Cisco at fordelingen af internettrafik vender i 2020, hvor 30% af trafikken på nettet kommer fra smartphones – 29% fra computere.

Større krav til netværk

Henrik Stær, som er teknisk direktør for Cisco Danmark, siger det således:

Samtidig forventer vi, at internettet får en ekstra milliard brugere frem til 2020.

Vores rapport viser, at folk i stigende grad benytter deres smartphones til at være online. Samtidig forventer vi, at internettet får en ekstra milliard brugere frem til 2020. Det vil ikke kun stille større krav til de netværk, der skal forbinde de mange mennesker. Det vil også udvide markedet for nye mobile tjenester, der er ved at omvælte en række brancher, fx transport, underholdning, bankvirksomhed, sundhed og uddannelse. Citat slut.

1.000.000.000 ekstra brugere på nettet! Hold da op og så på blot 4 år. Nu har matematik aldrig været en af mine spidskompetencer, selv om jeg rent faktisk elskede købmandsregning, da jeg gik i skole. En milliard mennesker ekstra på nettet. Det kommer til at kræve lidt af de forbindelser vi mennesker får brug for til den tid.

Går der virkelig 4 år?

Allerede nu synes jeg faktisk at det går glimrende med forbindelsen. Nuvel, nogle områder i Danmark er stadig bagud af dansen med hensyn til bredbånd, men services som Skywire hjælper til med at rette op på skævvridningen.

Og at der skal gå 4 år, før smartphones overhaler computeren, overrasker mig meget. Faktisk havde jeg allerede set denne overhaling komme i løbet af de næste 2 år. Når jeg skal opdateres med hensyn til nyheder og artikler, er det ofte min smartphone, der tages i brug. Det er bare så nemt at sidde i lænestolen og lade min Android smartphone servere nyheder for mig.

Skal der handles via nettet, starter jeg derimod computeren op. Endnu. Dette skyldes at jeg stadig har det godt med at sidde ved en pænt stor skæm og lade mig informere om den vare, som jeg er i færd med at hive i hus.

Videokonferencer vinder ind

Ciscos undersøgelse fortæller desuden også at streamingtjenester vinder frem. Det er næppe nyt for de fleste. Jeg er da ret sikker på, at vi i familien streamer det meste af indholdet på stuens fjernsyn via bredbåndsforbindelsen, og at det traditionelle tv-kiggeri er ændret markant i 2020.

Videokonferencer vil også være et af fremtidens store emner. Antallet af sådanne konferencer vil stige, og Cisco nævner skolehjemsamtaler i Ikast-Brande som et eksempel på, hvad online video og streaming kan bruges til.

Hvis du er bange for at dit bredbånd går i knæ til den tid, så trøst dig med, at den også stiger i takt med årstallet. Den globale bredbåndshastighed vil stige fra 24,7 Mbps i 2015 til 47,7 Mbps i 2020. Så burde der være plads nok til både Netflix, Spotify, YouTube og online gaming.

Læs hele Cisco-rapporten her.

Related posts

1 Comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *