Nemt at klone din harddisk

Nemt at klone din harddisk

At tage backup er ikke jordens mest opmuntrende opgave. Det kan snildt tage en del af ens tid, og det skal jo gøres med jævne mellemrum. Heldigvis findes der udmærkede programmer til at hjælpe dig med opgaven. Men hvad nu hvis du ønsker en total backup af dit C-drev, hvor Windows er installeret på? Får du så opdateringer og andre spændende indstillinger med dig ved backup’en? Sandberg lancerer nu et produkt, der gør det nemmere for os at få taget en nøjagtig kopi af harddisken. Faktisk er det muligt at klone din harddisk.

Det sker med produktet Sandberg Hard Disk Cloner. Her er der tale om et lille, men særdeles fikst stykke hardware, som du kobler til din pc via USB. Vægten er på omgang med en liter mælk, og to store huller i toppen af apparatet indikerer, at det er her man propper sine harddiske ned i. Stikkene i bunden af “hullerne” fortæller også, at det er SATA harddiske på 2,5 eller 3,5, der kan bruges i cloneren.

Helt grundlæggende kan du bruge Sandberg Hard Disk Cloner således:

  1. Sæt dine harddiske ned i clonerens “huller”
  2. Tryk på en Clone knap

Nu klones de to harddiske med hinanden

Efterfølgende vil du opdage, at hvis det er harddisken fra den gamle pc, som nu er klonet over på den nye harddisk, så kan du montere den nye harddisk i din computer. Herefter vil den starte op som den plejer – naturligvis bare i form af større og nyere udgave. Der er nemlig ingen begrænsninger med hensyn til harddiskenes kapacitet, bortset fra at du kun kan klone over på en harddisk, som har højere kapacitet end den du kloner fra.

Hvis du kobler cloneren til din pc, kan du bruge den som dobbelt docking station for dine eksterne harddiske. Du behøver med andre ord ikke at investere i “bokse”, men blot opbevare harddiskene i cloneren.
Du kan tilslutte med USB 2.0 og få adgang til begge harddiske fra Windows med den høje USB2 hastighed, eller du kan koble til computeren med eSATA og så nøjes med adgang til den ene harddisk, til gengæld med den ekstremt høje SATA hastighed. Prisen for Sandberg Hard Disk Cloner er 499 kroner.

www.sandberg.it/product.aspx?id=133-60

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *