Nem installation af sikkerhedsprogrammer

Nem installation af sikkerhedsprogrammer

Her forleden dag hjalp jeg en bekendt med hans Vista-pc. Den bærbare computer med Windows Vista ville pludselig hverken det ene eller det andet, så vi besluttede os for at starte helt forfra: en formatering og reinstallation af hans Vista ville forhåbentlig få den til at makke ret igen, så han kunne komme på internet, homebanking, mail og hvad man nu ellers foretager sig på sådan en sag. En af de første ting man bør få installeret umiddelbart efter den nye start, er sikkerhedsprogrammer. Der findes en masse på markedet, og det er svært at se sig ud af. Derfor er SSDownloader er supergod opfindelse.

Klarer det hele selv – næsten
SSDownloader er en download manager, der hjælper dig med at få hentet gode, anerkendte og også gratis sikkerhedsprogrammer. Bemærk dog at der også er købeprogrammer på listen, så det er en god ide at tjekke op på, hvilke programmer, der er gratis. SSDownloader er en del af Sourceforge, som rummer en række eminente stykker software, og man går sjældent galt i byen, hvis man finder software hos Sourceforge. Det er så der hvor SSDownloader også venter på dit klik.

Når SSDownloader er installeret får du stillet en liste til din disposition, og nu gælder det om at vælge det eller de sikkerhedsprogrammer, du ønsker at installere. I vores tilfælde valgte vi Microsofts antivirusprogram (Essentials) samt Malwarebyte’s scanner, der er glimrende til at finde malwaresnask. Herefter blev de valgte programmer downloadet, og herefter var det blot at åbne download-mappen og sætte installationen i gang. Denne gik gnidningsfrit, og i disse sekunder står en bærbar og opdaterer sig selv for nødvendigt sikkerhedssoftware. Nemmere bliver det næsten ikke, så jeg anbefaler varmt SSDownloader til folk, der er usikre over for at downloade og installere sikkerhedssoftware.

http://sourceforge.net/projects/ssdownloader/

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *