Movellas for unge piger

Movellas for unge piger

Har du lyst til at kommentere andres noveller, historier eller andet episk materiale? Så er du sikkert medlem af nogle af de communities, hvor man kan uploade sine egne historier, eller hvor man kan kommentere andres skriftlige værker. Movellas er et nyt dansk site, der hopper ind i det sociale medies tidsalder. Her er det muligt for danske forfattere at lægge deres materiale op, så andre kan læse og kommentere på arbejdet. Tidligere måtte forfatterspirer risikere at skulle vente meget længe på at en redaktør fik læst historien, men med dagens speedy hastigheder overalt, er der andre boller på suppen.

Inden man drøner ind på Movellas, skal det retfærdigvis siges, at sitet nok primært er for teenagepiger, og at historierne på hjemmesiden oser af emner, som har med netop denne målgruppe at gøre. Kærlighedshistorier, Justin Bieber, kærestesorger, mobning og emner i den kaliber er de mest hyppigt brugte på Movellas. Historierne kan downloades og derefter læses på computere, smartphones eller tablets. Så det rammer jo tidens ånd meget godt. Når historierne er læst, kan man kommentere og give sine meninger til kende til glæde for forfatterne.

Test dit talent
– Akkurat som vi har oplevet det inden for musik og filmbranchen, sker der i disse år en digitalisering af bogforbruget. Men også selve udgivelsen af bøger og opdagelsen af nye forfattere vil i de nærmeste år blive overtaget af sociale medier som Movellas. Fordelen ved at starte sin forfatterkarriere på et socialt medie som Movellas er jo, at alle, uanset lokation og baggrund, har mulighed for at teste sit talent af over for en stor gruppe læsere, og få øjeblikkelig respons på, hvor langt talentet rækker.” siger Per Larsen fra Movellas.

De mest populære forfattere på Movellas er blevet læst mere end 100.000 gange og hver måned bliver der downloaded/læst over 850.000 ebøger på Movellas. Movellas har besøgende fra over 160 forskellige lande, og der er blevet publiceret historier på Iransk og kinesisk.

www.movellas.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *