Mobiler til ældre

Mobiler til ældre

Mange af os danskere kan ikke længere huske tiden før vi havde en smartphone. Og i hvert fald kan vi ikke forestille os ikke at have en smartphone – hvad enten det er en iPhone, en Android fra Samsung eller en tredje model.

Men det som de fleste enten glemmer eller slet ikke er opmærksom på er, at der er stor gruppe danskere, der ikke kan bruge en smartphone. Her er det blandt andet landets ældre medborgene vi tænker på. Der er naturligvis ingen regler uden undtagelser, og en del ældre mennesker har stor glæde af en smartphone, men langt den største gruppe står stadig udenfor, når det kommer til brugen af smartphones.

Det kan både skyldes at de ikke kan finde ud af den for dem avancerede brugergrænseflade, men lige så meget at de ikke ser godt nok til at kunne læse de små bogstaver eller se de små ikoner på skærmen. Hvad findes der af alternativer?

Heldigvis bliver der designet mobiltelefoner specielt rettet imod ældre mennesker. Man kan f.eks. købe dem her.

Uden touchscreen og farver

Mobiltelefoner til ældre mennesker er kendetegnet ved for det første ikke at være smartphones. De har typisk ikke en hel masse forskellige funktioner. De er ikke små computere, men det som mobiltelefoner oprindeligt blevet lavet som: telefoner, der kan ringe og sms’e. De har ikke touch screen, som kan være svær at betjene, men i stedet et traditionelt tastatur med ekstra store knapper, så man nemt kan se tallene og nemt kan ramme de rette taster.

Derudover har de specielle ældre-mobiler også store displays med store, tydelige tal og bogstaver, ikke i farver, men med en monokron skærm. Sidst men ikke mindst er det klaptelefoner, der er både modstandsdygtige hvis man taber dem på jorden og kan tages og lægges på med enten en åbning eller en lukning af klappen.

Mobiltelefoner er meget nyttige for ældre

Det er en rigtig god idé at der er lavet mobiltelefoner til ældre mennesker, da de faktisk har gavn af at være mobile på en anden måde end alle os andre, lidt yngre mennesker. Mange ældre har et større behov for at kunne ringe efter hjælp i nødsituationer ved fald og lignende. Her er det en stor hjælp at have en mobiltelefon på sig.

Related posts

2 Comments

  1. Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

    Doro har jo ramt det rimeligt godt – men jeg synes også, at deres bud på en smartphone er rigtigt fornuftigt. Det at kunne lave en videoforbindelse har stor værdi, for eksempel.
    Der er ingen tvivl om, at de fleste smartphoneinterfaces er ældrefjendtlige (og brugere i det hele taget, ville nogen påstå), men jeg forstår virkelig ikke, at der ikke er flere, der laver et skin af en art, der kan bruges. Der ligger rigtige penge og venter – ikke mindst set i lyset af alle de steder, man får lov til at reklamere for Duka-PC’erne, som mest er meget dyre standard-PCer med en tilpasset brugerflade, men som får lov til at blive omtalt, fordi de markedsføres som seniorvenlige…

    Reply
  2. Allan Bojsen

    Jeg er helt enig med dig, Morten. Vi har haft kursister i Kursuscentret, som bøvlede og sloges med Duka-pc’en. Jeg kan sagtens se nogle spændende muligheder i at skabe det brugervenlige styresystem til vores seniorer i det danske samfund, men ser også at det mest brugervenlige er tablets. man kan sige meget om Apple, men deres brugervenlige iOS kan de fleste lære at bruge.

    Reply

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *