Minecraft i Viborg

Minecraft i Viborg

Et af verdens mest populær spil i tiden hedder Minecraft. Spillet handler i al sin enkelhed om at opbygge byer og anlæg i en 3D verden, hvor man så bevæger sig rundt og bygger løs med venner og bekendte. Ideen er jo ret smart, idet man nemt og smertefrit kan samarbejde med andre ingeniører i alle aldre. Minecraft er blevet voldsomt populært blandt børn, og der er virkelig dømt intelligens, kreativitet og handling, når ungerne sætter sig hen til computeren og bygger løs. Nu tager Viborg Kommune Minecraft til sig, og har bygget deres egen Vibcraft.

Vibcraft er dannet på baggrund af Arkitekturens Dag samt Viborg Animations Festival. I denne anledning åbnede Viborg deres Vibcraft, som er en interaktiv 3D model af kommunen. Således kan spillere og interesserede bevæge sig rundt i 3D modeller af eksempelvis rådhuset, Domkirken eller kalkminerne i Mønsted og Daubjerg. En række tekniske specifikationer som for eksempel veje, bygninger, skove, søer, landbrug og geologi er hamret ind i Minecraft, hvorefter 3D modeller er skabt, så alle kan spadsere rundt i 3D universet.

Et af formålene med Vibcraft er at kommunens lærere kan inddrage universet i deres undervisning i fag som matematik og geografi. Borgerne kan dog også få glæde af tiltaget. Kommunen håber at borgerne får større forståelse for nogle beslutninger i kommuneregi, og afstanden mellem kommunens tekniske afdeling bør svinde betragteligt ind via Vibcraft. Hvis du har tid, bør du gå en tur rundt i Viborgs udgave af Minecraft.

www.viborg.dk/vibcraft

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *