Microsoft lover at forbedre Windows Update

Microsoft lover at forbedre Windows Update

Lover at reducere antallet af månedlige genstarter med Windows 8.

Den indbyggede opdateringsfunktion i Windows, Windows Update, skulle blive mere brugervenlig i Windows 8. Lover Windows-bossen i Microsoft, Steven Sinofsky, I et blogindlæg .

Micrososft kommer normalt med opdateringer to gange i hver måned. Den ene gang, anden tirsdag i hver måned, kommer der sikkerhedsopdateringer, mens den fjerde tirsdag i måneden sendes der opdateringer som retter fejl som ikke berører sikkerheden.

I dag kan brugerne vælge at bruge Windows Update på tre forskellige måder. Det mest almindelige er, at opdateringerne bliver installeret når brugeren lukker systemet ned. Ulempen ved dette er, at mange brugere lader pc’en være i dvale-funktion i flere dage eller uger. Det betyder at sikkerhedshullerne ikke bliver rettet med det samme , men først på et senere tidspunkt hvilket ikke er ideelt.

Genstarter er udfordringen
En anden mulighed er at sikkerhedsopdateringerne automatisk installeres på et valgt tidspunkt på døgnet. Pc’en vil da automatisk genstarte efter en periode på 15 minutter, uanset havd brugeren har af åbne programmer eller dokumenter.

Den tredje metode er manuel eller interaktiv opdatering, hvor brugeren bliver varslet om at der er opdateringer tilgængelige, men hvor brugeren så vælger at sætte opdateringen i gang manuelt. Derefter bliver man med indtil fire timers interval mindet om at systemet ønsker at genstarte.

Det er antallet af genstarter der stort set er udfordringen. Så længe man bruger pc’en, ønsker man ikke en genstart, noget der kan tage mange minutter, afhængig af mængden af opdateringer der skal køres, dokumenter der skal lagres og applikationer som må lukkes ned igen, for så at åbne det samme igen når Windows er genstartet.

Ifølge Sinofsky skal Windows 8 implementere en ordning hvor genstarten synkroniseres med den månedlige sikkerhedsopdatering. Det vil sige at man normalt slipper med én genstart om måneden. Undtaget er hvis Microsoft sender ekstraordinære sikkerhedsopdateringer for at fjerne sårbarheder der aktivt benyttes i angreb. Der må man så forvente at starte Windows på ny.

Men omstarten vil ikke ske umiddelbart. Windows 8 vil varsle brugeren via blandt andet login-skærmen i tre døgn før en automatisk genstart bliver udført. Men det vil bare ske der som ingen bruger maskinen, når ingen applikationer kører i baggrunden og når der ikke er noget potentielt arbejde som ikke er blevet lagret.

Genstarten vil da blive udsat, indtil næste gang en bruger logger sig på. Brugeren vil da få en advarsel på login-skærmen om at genstarten vil ske indenfor 15 minutter, Advarslen vil ikke blive vist hvis skærmen køres i fuldskærms-modus, for eksempel under en præsentation, spil eller film.

I bedriftsmiljøer kan IT-administratorer slå genstarterne helt fra. Der vil da blive vist en melding til brugerne i login-vinduet om at maskinen har behov for en genstart. Den vil da blive vist indtil brugeren selv har startet maskinen på ny.

Windows Update vil som i dag inkludere opdateringer til Microsoft-produkter og en det tredjepartsdrivere. Men i tillæg vil Metro-baserede applikationer også kunne anskaffes via Windows Store og vil kunne opdateres via Windows Update. Det betyder efter alt at dømme at normale Windows-programmer fortsat må opdateres separat.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *