Mere RAM i computeren

Mere RAM i computeren

Ofte oplever jeg velfungerende computere blive noget så træge og langsomme. Folk spørger hvad der kan være galt, siden deres computere pludselig bliver noget sene i optrækket, og noget af det første man lige kan gøre, er at rydde op på harddisken. Midlertidige internetfiler, Papirkurven samt programmer man ikke længere bruger kan med fordel slettes, og gratisprogrammet CCleaner kan være en praktisk hjælper i processen. CCleaner er i stand til at finde meget ragelse på din harddisk, så hvis du tør overlade opgaven til CCleaner, er det den nemmeste metode. Det er blot ikke altid nok slette en masse filer og mapper på harddisken. Somme tider skal der en hardware opgradering til.

Her er det ofte en superide at putte mere RAM i computeren. RAM kaldes populært også for korttidshukommelse og ved at opgradere på dette punkt, oplever mange at computeren pludselig får fornyet energi. Nu er spørgsmålet blot: Hvordan kommer du videre? Hvor meget RAM har du i computeren, hvilken type er det, og er der plads til mere? Mange gode spørgsmål.

Hvor meget RAM har du i computeren?
Dette spørgsmål besvares relativt nemt. Ved at klikke på Startknappen nederst til venstre kan du i Windows hurtigt tjekke hvor meget RAM du har i øjeblikket. Klik Start > Højreklik på Computer og vælg Egenskaber. Her vil en dialogboks fortælle hvor meget RAM der er installeret i computeren.

Hvilken type RAM bruger du? Plads til mere RAM?
Næste spørgsmål er hvilken type RAM du anvender i øjeblikket. Der er nemlig mange forskellige typer RAM, og det er klart en fordel at anvende samme RAM, som den nuværende. Du kan med fordel vælge en nyere og hurtigere type RAM, men det kommer igen helt an på hvad dit bundkort kan kapere. Gratisprogrammet CPU-Z fortæller dig hvilken type RAM du har liggende i kabinettet. Desuden oplyser programmet hvordan det ser ud med ledige slots til yderligere RAMklodser. Inden du klapper i hænderne af bar begejstring, bør du tjekke computerfabrikantens hjemmeside ud for at aflæse hvor meget RAM dit nuværende bundkort kan klare.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *