Mere plads hos Google

Mere plads hos Google

Kampen er hård deroppe. Altså deroppe i skyen, hvor vi mennesker er begyndt at komme med jævne mellemrum. Altså sådan igennem vores internetforbindelser. Vi gemmer filer i skyen i højere grad end nogensinde, og tjenester, der frister med online lagerplads og masser af GB til e-mails, er der sådan set nok af. En af de store aktører på banen er Google. De tilbyder en række forskellige tjenester, hvor plads er en god ting. Helst masser af plads. Hvis man fx begynder at lægge sine digitale fotos op i skyen, vil pladsen hurtigt snævre ind, og det gælder især hos Google, som har været smånærige med pladsen.

 

Sølle 5 GB har Google foræret os, og personligt har jeg tilkøbt 75 GB plads for lige omkring 100 kroner om året. Google er imidlertid godt klar over, at der skal skrues lidt op for venligheden, hvis folk ikke skal begynde at bruge konkurrerende tjenester. Microsofts Outlook-mail samt Skydrive-lager er muligvis den største trussel mod Googles dominans på nettet, så nu tredobler Google den gratis online plads fra 5 til 15 GB. Det betyder at folk med en konto hos Google nu har tre gange så meget plads til Gmails, filer på Google Drive samt diverse sager på Google Plus. Bemærk dog at der i grove træk er tale om en form for udveksling af plads mellem Googles tjenester!

Hvis du er i tvivl om hvor meget plads du har hos Google, kan du tjekke det i deres lagerhal

{fcomment}

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *