Mascha Vang og mobiltelefoni

Mascha Vang og mobiltelefoni

Det sker somme tider, at Nettips hiver en skæv historie op af skuffen. Det kan vi godt lide, fordi tingene behøver ikke altid at være, som de plejer. Er du enig? Nå, i dag tikkede en pressemeddelelse så ind i min indbakke, der fortæller at blogikonen Mascha Vang nu er begyndt at interessere sig ekstraordinært meget for mobiltelefoni.

Og hvorfor så mon det, spørger du? Simpelt hen fordi, at mobiltelefonudbyderen Plenti har sendt den kønne blogger en kontrakt, som hun så har underskrevet. Mascha Vang er blevet partner med Plenti, og det er hun fordi at selskabet Plenti anser fremtidens mobilabonnement er specialdesignet af din yndlingsblogger, fodboldspiller eller -skuespiller.

Kreativt abonnement

Plenti er ret nye på markedet, så det er klart at de nu med kreative midler forsøger at skaffe sig endnu flere kunder. Mascha Vang er altså et af disse midler, og hun er da også ret køn at kigge på. Det er da også en af grundene til at vi nævner samarbejdet her i disse spalter. En god undskyldning for at vise kønne personer er altid velkommen hos os.

Ideen er at Mascha Vang skal designe sit bud på den ultimative digitale underholdningspakke til et Plenti-abonnement. Plenti forsøger sig nemlig med abonnementspakker, hvor indholdet ikke kun er telefontid, data og sms-beskeder. De forsøger at lægge ekstra specialiteter ind i abonnementet, for derved at friste interesserede sjæle.

Og Mascha Vang er tilsyneladende helt med på ideen. I pressemeddelelsen fortæller den meget kønne blogger, at hun nu kan skabe et produkt, der er velegnet til hendes målgruppe på bloggen. Hun udtaler blandt andet følgende:

Fri tale og masser af magasiner

– Omdrejningspunktet for abonnementet er, at man ikke skal bekymre sig om, hvor meget man taler i telefon eller hvor meget data man bruger, men i stedet kan fokusere på indholdet. Og jeg har valgt at sammensætte en pakke af mine egne yndlingsmagasiner: Alt for damerne, Eurowoman, Fit Living, HER&NU, Se & Hør, RUM, Mad & Bolig, Vores børn, Gravid og så videre.

Tja, altså ikke ligefrem en abonnementspakke for undertegnede, som er med ulige CPR-nummer og født en gang i 1960’erne. Mascha Vangs pakke kommer til at koste 159 kroner om måneden og giver fri tale, fri sms/mms og fri data på mobilen samt adgang til over 70 magasiner.

Imens venter jeg på nye samarbejder med lignende kendisser. Forestil dig et samarbejde med tv-kokken Claus Holm, som giver dig gratis spisekuponer celebre steder. Eller en abonnementspakke i samarbejde med Simon Kvamm, der giver dig taletid og gratis koncertbilletter. Eller en helt tredje.

www.plenti.dk

www.maschavang.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *