Mål hastigheden på dit internet

Mål hastigheden på dit internet

Vi er efterhånden kommet på alle sammen. Altså på internettet. Og det kan ikke gå stærkt nok. Vi skal bare have det hurtigste internet, og hvis vi så også kan måle hastigheden på internettet, er det bare en fjer i hatten. Og hvorfor egentlig det? Med en 4 MBit linje burde vi jo nok kunne læse alle de nyheder vi har lyst til, og er al hastighed over 10 Mbit ikke overflødigt? Så mange ressourcer koster det jo ikke at hente Nettips hjemmesiden ned til din skærm! Og streaming tjenester som Spotify og Netflix koster ganske vist, men vel knapt så meget, at vi absolut skal have den hurtigste linje af dem alle. Alligevel kan det være en fordel at kunne måle hastigheden på internet forbindelsen. Det kan jo være at du betaler for meget  forhold til hvad du får.

Og netop sådan en bredbåndsmåler er hvad Erhvervsstyrelsen netop har smidt ud til forbrugernes frit afbenyttelse. Med den nye bredbåndsmåler kan du måle hastigheden på dit internet, og du kan samtidig sammenligne med andres internethastigheder, udbydere og teknologier via et interaktivt kort. Dermed kan du sammenline dit geografiske område med andre i Danmark – og måske vil du føle dig snydt, når du oplever at de surfer hurtigere end dig i nærmeste region. Måske.

Kortet kan vise hastighed på fast bredbånd og mobilt bredbånd, og hvis du opretter en profil kan du gemme de hastigheder, som du løbende måler. Måske måler du din internet hastighed og erfarer at det går for langsomt – måske har tingene ændret sig de seneste uger eller måneder? Alt dette gemmes i din personlige profil, hvor du så kan sammenligne internet hastighed med nabokommuner og naboregioner.

www.bredbaandsmaaleren.dk/maaler.html

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *