Mad Magazine på iPad

Mad Magazine på iPad

Jeg fik en flashback forleden dag. Da læste jeg nemlig at Mad Magazine er på vej til iPad. Og Mad Magazine er nok det tegneseriehæfte, som jeg husker allerbedst fra min barn- og ungdom. Alfred E Neuman og kumpanerne i Mad kunne virkelig få os teenage-gutter til at grine Hehe, og vi morede os over de vanvittige situationer, der blev opfundet til lejligheden. Og nu vender Mad altså tilbage til mit liv. Det sker i form af en app til vores iPad, og denne app skulle ifølge rygterne komme til at koste 5 dollars. Herefter kan man downloade de enkelte numre for 2 dollars stykket. Man kan også tegne abonnement på 10 dollars om året.

Og dette her er jo et interessant emne, for vil dette være den metode, som aviser, blade og hæfter skal til at tage i brug, hvis læserne ikke skal tabes på gulvet. De trykte udgaver lever vel nok en rum tid endnu, men spørgsmålet er om vi ikke er ved at være parate til at slubre læsestoffet i os elektronisk.

Nå, nu vil jeg glæde mig til at genopleve mange af de elskede karikaturer fra de gode år i Ullerslev og omegn. Er du klar til at læse iMad?

www.madmagazine.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *