Mac OS X Lion

Mac OS X Lion

Endelig kom den længe ventede opdatering til styresystemet på Mac, Nemlig Mac OS X Lion.  Lion blev fremvist ved WWDC 2011,  hvor man kunne opleve nogle af de 250 nye features, som du får med i det nye styresystem. På WWDC messen forklarede Apple også, at styresystemet ville komme midt i juli. De kom ikke ud med en officiel dato, men bare et udspil på, at det ville være klar til juli. Men nu kom det så. Den 21. juli var Apple Store og Mac App Store nede, og det betød, at Lion ville blive udgivet. Ikke nok med at Lion blev udgivet, Apple offentligjorde også sine nye opdateringer af MacBook Air’s og Mac Minis. Det betød desværre også, at de gamle hvide og sorte MacBook’s måtte lade livet.  Du kan læse meget mere om de nye MacBook Air’s og Mac Mini’s på Apple’s hjemmeside.


Nye features i Lion
Der er selvfølgelig kommet et hav af nye features i Lion, og jeg vil tage fat på nogle af de 250 nye funktioner, som du kan finde i Lion. En af de store nyheder er ”Full-Screen Apps”. Førhen har det ikke været muligt, at få et program eller en App til at fylde hele skærmen på Mac. Nu kan du browse i fullscreen med Safari, tage sjove billeder med Photo Booth og se fotos og videoer i iPhoto.


En anden splinterny funktion er ”Mission Control”. ”Mission Control” er en samling af dit Dashboard, Exposé og Spaces. Dette giver dig en mulighed for at holde styr på dine programmer som et fugleøje, som Apple forklarer det. Du kan desuden også lave mapper, så du f.eks. har Powerpoint og Word kørende i en mappe. Det er en super smart funktion, som jeg mener er meget brugbar. For at komme i ”Mission Control”, skal du blot trække 3 fingre over din trackpad, og så har du den fremme.


Nu når jeg nævner det med at trække 3 fingre over din trackpad, fører det mig hen til en anden ny spændende funktion, nemlig ”Multi-Touch Gestures”. Nu er det muligt at få en Mac, som kan køre med Multi-Touch ligesom en iPad 2. Det er lidt svært at forklare, hvordan multi-touch fungerer på skrift, men jeg er helt sikker på, at det er nemmere at forstå ved at se det på video. Når du først har lært af bruge de forskellige multi-touch gestures, giver det en ny måde at have en Mac på. Tjek det ud på Youtube.


Slut med piratkopiering?
Jeg ville kunne blive ved med at skrive om nogle af de mange nye funktioner, men du skal selvfølgelig også selv have lov til at kigge rundt på dem.  Du kan finde alle de 250 nye features her.


Jeg kan virkelig ikke finde nogen grunde til, at du ikke skal opdatere fra Snow Leopard til Lion på din Mac. Alle de nye funktioner er super fede, og dem skal man simpelthen eje. Hvis du har lyst til at smide 179 kroner i styresystemet, er det alle pengene værd. Jeg kan desuden lige tilføje, at det blev downloadet over 1 million gange den første dag. Efter min mening er det alle pengene værd, og så viser Apple måske vejen med en nem opdatering af et styresystem: det gik nemt og smertefrit, og så er det måske en fidus til Microsoft, der gerne vil til bunds med piratkopier af deres Windows styresystemer

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *