LyX

LyX

Af Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, www.syntaktisk.dk

Jeg tror, at vi efterhånden har konkluderet, at der er tekstbehandlingsprogrammer i spandevis, nogle til store, nogle til små og nogle til ingen penge. Så hvorfor bruge ekstra spalteplads på dokumentbehandlingsprogrammet LyX? Først og fremmest fordi det er et elegant redskab til opgaven.

Mange, der har skrevet artikler til akademiske tidsskrifter, vil være bekendte med opmærkningssproget LaTeX. Det er særligt brugt indenfor naturvidenskab, fordi det er et stærkt værktøj til at opsætte formler og reaktionsskemaer, men også indenfor andre områder.
LyX er et forsøg på at bygge bro mellem WYSIWYG – What You See Is What You Get, programmer som OpenOffice, Microsoft Word, Abiword og så videre – og LaTeX, som ganske vist giver mulighed for at lave nogle enormt flotte dokumenter, der er klare til at gå i trykken, men ikke er særligt nemt at komme i gang med. Jeg har fra tid til anden brugt LaTeX, og det tager et godt stykke tid at få hjernen til at gå med til det.

LyX er ikke en tekst-editor – i den forstand, at det ikke blot er et program beregnet til at lægge tekst ind med, ligesom man ville med Vim, Emacs eller Windows-folkets Notepad; LyX er beregnet til at lave udgivelsesklare dokumenter. På samme måde som LaTeX understøtter programmet forskellige typografiske konventioner, så der ikke er mere end et vist antal tegn på en linie for at fremme læsbarheden, mellemrum i teksten er defineret til bestemte værdier og så videre. Resulatet er meget smukke og letlæselige dokumenter, men det betyder også, at programmet begrænser skribenten til de konventioner. Det kan være svært for nogle – hvis man er vant til at formattere frit, så kan det føles meget begrænsende. Skærmbillederne i denne artikel er fra LyX under Slackware Linux, men LyX findes også til Microsoft Windows, MacOS X og endda OS/2. Programmet kan hentes fra LyX’ download-side. LyX er Fri Software udgivet under licensen GPL version 2.

En sidste detalje, inden jeg går i detaljen med programmet: Det skal nævnes, at jeg er lingvist og skribent, ikke (og langt fra, ville nogle sige) en matematiker. Det betyder, at jeg vil fokusere på, hvordan man bruger programmet til at lave et dokument – uden at gå ind i de ellers omfattende matematiske funktioner. Der er en kort matematisk introduktion i præsentationen på LyX-hjemmesiden; programmet synes fortrinsvist at bruge LaTeX-syntax til det. LyX er til gengæld ret veldokumenteret til lingvister – der er en særskilt LyX for Linguists-side.

Som det ses, så er startskærmen ikke meget anderledes fra så mange andre tekstbehandlingsprogrammer. Brugerfladen kan bruges med mus, men man bemærker, at hvis man holder markøren over en knap, så vises både knappens funktion og genvejstasten til funktionen; så programmørerne har bygget et program, der lægger op til, at man holder fingrene på tastaturet, så der er færre afbrydelser i arbejdet – og mindre belastning for håndledet, det evigt tiltagende problem.
LyX følger det primære princip i LaTeX, som er at man først definerer hvilken type dokument det drejer sig om – artikel, bog, brev – og der er forskellige indbyggede designs altefter hvilken type dokument det drejer sig om. Der er desuden forskellige artikeltyper for at matche forskellige magasiners og institutioners måde at opsætte teksten på.

 

 

Efter at have defineret det miljø, man arbejder i, fortsætter man ved at definere tekstblokkene, efterhånden som man skriver – forsidemateriale, forfatter, kapiteloverskrifter, almindelig tekst. Systemet opsætter så layoutet efterhånden som man arbejder videre, og alle LaTeX-funktioner integreres – såsom fodnoter, slutnoter, krydsreferencer, margennoter til at fremme overblikket over teksten – og naturligvis også de forskellige lister, man kan få brug for: Indholdsfortegnelse, oversigt over illustrationer, liste over tabeller og så videre. Altsammen ting, der kan være lidt knudret at få til at spille med i LaTeX, men som er integreret på lettilgængelig vis i LyX-brugerfladen.
Det er desuden muligt at indsætte en bibliografi fra en BibTeX-fil. BibTeX er LaTeX’ bibliografiformat, men LyX giver yderligere muligheder for at manipulere disse data. Wikipedias BibTeX-artikel har et godt eksempel.

 

Faktisk er bibliografi et af de punkter, hvor LyX kommer til sin ret; det er et af de punkter, hvor det bliver tydeligt, at systemet er tænkt til det akademiske miljø. Hele intentionen med disse systemer er at bruge nogle forholdsvist enkle filer, opmærke dem (ligesom man kender med f.eks. HTML), så man kan se, hvad der er hvad, og så lade systemet komme med et hensigtsmæssigt output.
LyX kan importere din bibliografi-fil som kilde til referencer. Når man så bruger den indbyggede sektion til at indsætte citaterne, så indsættes den aktuelle kilde samtidig som slutnote til litteraturliste. På den måde vil dine bibliografiske noter blive holdt opdateret efterhånden som tekster og citater flyttes rundt, tilføjes eller fjernes. Det er meget tænkeligt, at du ikke ønsker at anvende alle de bøger, som du har læst undervejs i arbejdet, og på denne måde kan du være sikker på, at listen ser ud, som den skal – og formatteret som den valgte typografi definerer.

 

Her ses det primære redigeringsvindue. Som det ses, vises de forskellige funktioner, der er indsat i teksten.
Dette minder mig personligt om Vis Koder-funktionen fra WordPerfect. Igen: Mere praktisk end LaTeX, fordi overskueligheden bevares – teksten er fortsat læselig.
Der er nogle meget basale – og det tænker jeg er med vilje – grafiske effekter. Det er muligt at indsætte billeder, linier og bokse. Programmet fokuserer langt mere på tekst og tekst-afledt grafik, hvilket så til gengæld betyder, at funktioner til at lave tabeller og diagrammer er meget veludviklede.

 

 

Som nævnt ovenfor, har LyX ganske omfattende dokumentation, men det er ikke begrænset til hjemmesiden. Som en interessant tilgang til det, så er meget af dokumentationen inkluderet i programmet som LyX-filer, hvilket betyder, at du kan læse dokumentationen og samtidig se den i den færdige formatterede version, så du kan se, hvordan du når frem til målet. Eftersom LyX-dokumenterne er tænkt til udskrift, så kan den generere de mest anvendte udskriftsorienterede formater: Selv om den har sit eget format – .lyx – så eksporterer LyX til DVI-, PDF- og Postscript-filer, og der er knapper på værktøjslinien til at gøre dette.

 

 

Hvis man arbejder på et længere værk, en afhandling eller lignende, så kan det anbefales at prøve LyX. Programmet er et meget stærkt værktøj sammenholdt med de ret beskedne systemressourcer det kræver, og det kører ret solidt, selv med meget tunge dokumenter – hvor det også kan trække eksterne dokumenter ind i et samlet dokument. Jeg har selv tidligere redigeret en laboratoriemanual til en biomedicinsk konference, hvor dokumentet rummede ganske mange grafer og højopløsningsbilleder – på trods af, at jeg sad på en maskine uden de store kræfter.

Som eksempel på, hvordan output’et er, kan man se de første kapitler af mit BA-projekt i den originale LyX-fil og den resulterende PDF-fil.

www.lyx.org

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *