Luk din Gmail ved dødsfald

Luk din Gmail ved dødsfald

Det er stensikkert: på et eller andet tidspunkt skal vi alle forlade denne jord. I den forbindelse havde jeg en snak med en kollega forleden dag, som fortalte at hendes bekendte havde forsømt at fjerne Facebook-profilen for faderen, som var afgået ved døden. Dette er jo blot en af de nyere ting, som vi mennesker skal til at forholde os til: vi lever mere eller mindre videre, når vi dør, fordi vi har en online profil her, der og alle vegne.

Der er faktisk rigtigt mange steder, hvor vi mennesker sætter vores fingeraftryk, og det kan blive lidt af en opgave for vore efterfølgere, når de skal ind og deaktivere de konti, som vi har oprettet på internettet. Nu er Google ude med en tjeneste, der hjælper efterfølgerne med at lukke Google-kontoen.

Og du kan selv spille en medvirkende rolle, mens du er i levende live. Googler har nemlig søsat en Inactive Account Manager, hvor du som aktiv medspiller bestemmer, hvad der skal ske med din Google konto, den dag du ikke er længere. Kort fortalt virker manageren på den måde, at du bestemmer hvad der skal ske, hvis kontoen har stået ubrugt hen i en periode. Du skal logge ind på sektionen, og herinde kan du altså foretage forskellige indstillinger. Du kan således definere et tidsrum, som fortæller Google, hvornår din konto kan betragtes som inaktiv. Det betyder at hvis du sætter en tidsgrænse på 2 måneder, vil Google betragte kontoen for inaktiv, når ingen har været logget på i 2 måneder.

Nu kan forskellige ting jo hænde, eller du glemmer måske ligefrem at du har en Google konto. I den situation kan du ”bestille” en e-mail eller sms som påmindelse, hvis din inaktive periode nærmer sig. Du kan desuden angive en eller flere personer som dine nærmeste, og de vil således få besked, hvis kontoen nærmer sig en status som inaktiv. Og endelig har du mulighed for at slette din konto permanent, hvis det er det, du ønsker. Tanken er jo sådan set god nok, og det er altså op til folk, om de ønsker at aktivere denne Inactive Account Manager.

www.google.com/settings/u/0/account/inactive

{fcomment}

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *