Lej naboens bil

Lej naboens bil

Hvis en artikel skal handle om transport, bør begrebet offentlig transport lige have et par indledende ord med på vejen, for hvad nytter det at regeringen ønsker at vi skal tage toget lidt mere, hvis priser, tider og rejsekort slet ikke hænger sammen? Nå, transport er jo også så meget andet. Her i huset er vi glade for vores cykler, og så klarer Skoda’en de længere ture eller hvis der skal provianteres. Det er dog ingen hemmelighed at det er dyrt at have en bil stående i carporten. Vægtafgifter, reparationer og forsikringer er blot et lille udpluk af de udgifter, der følger med når man køber en bil. Så hvorfor ikke overveje at dele udgifterne med naboerne? Vi kan måske blive bedre til at deles om tingene.

 

Og det er netop denne krølle på halen, som selskabet Gomore forsøger at gøre noget ved. Med et tilskud på 1,3 millioner kroner fra Erhvervsstyrelsen skal Gomore forsøge at sætte gang i begrebet kollektiv bilisme. Ideen er at alle danske privatejede biler kan udlejes til naboer og andre, der har behov for en bil. I dag er det ikke muligt at leje sin private bil ud, men det ønsker Gomore altså at gøre noget ved.

Lej din bil ud

– Vi har i GoMore fulgt udviklingen i nabolandene, og vi glæder os til at få danskerne med på vognen.  Igennem de seks år vi har formidlet samkørsel har titusindvis af bilejere og passagerer hjulpet hinanden til en billig og klimavenlig transport. Privatbiludlejning er blot en forlængelse af samkørslen, hvor man tænker på både pengepunge og CO2-udslippet, siger direktør Matias Møl Dalsgaard fra Gomore.

Nettips hylder ideen. Hvis jeg kigger ud af vinduet ser jeg en Skoda, som holder stille mange timer hver dag. Hvorfor ikke leje den ud til folk, der har et behov i stedet for at den bare står og støver til? Og hvad når man tager på sommerferie i Spanien? Så står den bare og glor på en træls parkeringsplads? Ved at få muligheden for at leje bilen ud, er muligheden for at optimere brugen af bilen til stede. GoMore forventer at kunne udleje de første private biler til efteråret.

www.gomore.dk

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *