Legetøj og julegaver

Legetøj og julegaver

Legetøj på nettet boomer, og Foreningen For Dansk Internethandel (FDIH) forudser, at 40 procent af internetbrugerne vil handle julegaver på internettet i år. Her vil legetøj være en af de absolutte topscorere. Det skriver FDIH i en pressemeddelelse. Det interessante er blandt andet, at det både er unge og ældre, som har tænkt sig at hive kreditkortet frem ved tastaturet, og fordelene ved at handle på nettet er jo mange. Det er nemt, hurtigt, ofte billigt, der er stort udvalg og så slipper man for at skulle bevæge sig ned i julestress og –mylder blandt tusindvis af andre juleindkøbere. Når man handler på nettet, gør man det når man har lyst, og man får bragt varerne lige til døren (så godt som).

Hvis man ser på generationen over 64 år, anslår FDIH at hver femte vil købe julegaver på nettet i år, og halvdelen agter altså at købe legetøj til børnebørnene. Af topscorere blandt de populære juleobjekter nævnes altså legetøj, men gaver som gavekort og oplevelser, programmer, dvd-film, spil og musik er også i høj kurs. Fordelene ved nethandel er altså mange, og der er stor forståelse for, at mange vil handle på nettet i år. Dette har så den negative konsekvens for detailhandlen i byen, at den langsomt dør ud, hvis den ikke handler i tide, og hvordan vil fremtidens byliv snart se ud? Færre specialbutikker. Flere kædebutikker og stormagasiner? Det lyder bestemt heller ikke særligt attraktivt. Men legetøj er absolut et fint emne at handle på nettet. Så slipper man for at deltage i det cirkus 😉

www.fdih.dk 

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *