Leg DJ på Spotify

Leg DJ på Spotify

Spotify er en relativ ny måde at lytte til musik på. Via en internetforbindelse og et medlemskab af Facebook har du adgang til flere millioner stykker musik, og hvis du betaler et abonnement får du flere muligheder, blandt andet at slippe for reklamer. Spotify er lidt af et hit rundt omkring i Europa, og konjceptet udvikles hele tiden. Seneste skud på trend stammen er muligheden for at lege DJ på Spotify. Dermed kan du give den fuld gas, næste gang du inviterer vennerne på besøg, og der skal lidt gang i festen.

Crossfade er navnet på en ny funktion i Spotify. Og hvad er det så for en fisk, spørger du måske? Jo, bag crossfade ligger den enkle forklaring, at du nu fremover kan fade musikken ned og op, så den glider henover hinanden. Arhhh, dårligt forklaret, Allan. Jo, altså, når et musikstykke nærmer sig sin afslutning skruer Spotify automatisk ned for nummeret, mens det næste nummer starter på lav styrke og overlabber det forrige nummer. En taktik, som vi amatør DJ’s brugte en gang i 1980’erne hvor Diskotek High Fidelity huserede på Østfyn.

Hent den nye version her
Under Edit > Preferences bestemmer du selv hvor mange sekunder der skal fades til imellem numrene. Her kan du vælge fra 1 til 12 sekunder. En af de kendte, som bruger Crossfade, er pladeproducent og DJ, Paul Oakenfold. Han siger blandt andet:
– Mange af mine egne udgivelser er mikset, så jeg er glad for at Spotify nu vil tilbyde crossfade, så mine fans kan høre numrene på Spotify den måde, som de normalt lyder på klubberne.

Hvis du ikke kan se muligheden under Preferences, kan du hente den nyeste version af Spotify. Du får direkte links herunder, og umiddelbart efter at du klikker på linket, kan du vælge Gem. Herefter kan du for eksempel gemme på Skrivebordet, scanne for virus (du finder intet skidt) og slutteligt installere. Mac-brugere trækker såmænd bare den downloadede fil ned i Applikations-mappen.

Mac: http://download.spotify.com/preview/spotify-app-0.8.2.527.g48d079d8.dmg

Windows: http://download.spotify.com/preview/spotify_installer-0.8.2.527.g48d079d8.exe

Mere info: www.spotify.com

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.