Lav pdf-filer gratis

Lav pdf-filer gratis

Det har i mange år været næsten monopol for firmaet Adobe at producere software, der kan fremstille de skikkelige og smarte pdf-dokumenter. Pdf-filer er unikke i den forstand at alle styresystemer i verden kan læse filerne, hvis de blot har en pdf-læser installeret. Her er Adobe Reader et godt og gratis program, som alle har lov at downloade og anvende. Omvendt har det kostet knaster at bruge programmet Adobe Writer, der bruges til at konvertere for eksempel Word-dokumenter om til pdf-dokumenter.

I tidens løb har mange firmaer forsøgt at skabe software, der kan fremstille pdf-dokumenter, og mange af disse programmer er da også udmærkede, men jeg forsøger alligevel at lokke dig til at prøve PDF Redirect, der fås i to versioner: en gratisversion og en købeversion. Alt efter hvor stort et behov du har, skal du altså vurdere om du kan nøjes med den gratis udgave. Det kan jeg!
Jeg downloadede PDF reDirect v2.1, og da de knap seks MB var hentet ned på harddisken, installerede jeg programmet uden problemer.

Når du tager programmet i brug første gang, undrer du dig måske over de manglende knapper og funktioner, men disse manglende elementer skyldes såmænd, at programmet er uhyre nemt at bruge. Hvis du eksempelvis har et Word-dokument, som du ønsker at konvertere til pdf, gør du således:

  1. Åbn Word-dokumentet i Word som du plejer
  2. Klik på Filer og herefter på Udskriv
  3. Klik på pilen ud for den installerede printer og vælg PDF Redirect V2.
  4. Nu starter programmet PDF Redirect V2 op
  5. Angiv filnavn og hvor pdf-filen skal gemmes
  6. Vupti! Det var det!

Skulle du løbe ind i problemer med hensyn til installation eller brug af programmet, kan du med fordel benytte forummet på hjemmesiden. Her finder du svar på mange gode spørgsmål.

www.exp-systems.com

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *