LAN stik til alle bærbare

LAN stik til alle bærbare

Forleden dag måtte jeg lide den tort at min gode kollega hånede mig for min halvgamle MacBook. Den er nemlig udstyret med et dvd-drev, hvilket her i 2014 er håbløst forældet. Det ved alle… Desuden er der tale om en gammeldags harddisk, mens kollegaens MacBook er udstyret med SSD – den hurtigste harddisk i disse tider. Det var naturligvis svært at give igen, når man nu sidder med en MacBook, som man jo egentlig er vældig glad for, men som man jo godt kan se er overhalet med nogle længder af de nyere og smartere modeller. Men en dag havde jeg en trumf: den nye MacBook havde en alvorlig mangel, og min kollega manglede ord. Hun vidste simpelt hen ikke hvad hun skulle stille op.

Problemet var nemlig at de nyere MacBooks ikke er udstyret med en LAN port. Og hvilket betydning har det så? Jo, i dag er det jo helt almindeligt at computere kobler sig på internettet trådløst. Den indbyggede modtager sørger for at trådløst internet suser direkte ind på maskinen uden problemer. MacBook registerer automatisk de trådløse netværk, der er i luften omkring én, og et enkelt klik samt eventuel indtastning af kode gør, at du hurtigt er på nettet. Men de nye MacBooks mangler denne LAN port som er nødvendig, hvis internettet i lokalet udelukkende kan tilgås via LAN-kabel. Og hvad gør man så?

Jo, man kan investere 150 kroner i et nyt, lille stik fra Sandberg. Stikket hedder USB to Network Converter, og med sådan et stik placeret i USB porten på MacBooken får du pludselig stillet en LAN port til din disposition. Denne geniale USB dims består af et eksternt og meget kompakt netværkskort, der er indbygget i en fiks chip konstruktion. Denne konstruktion behøver kun en lille smule strøm for at fungere. Resultatet er altså, at når du propper USB dimsen ind i en USB port på din MacBook eller på en hvilken som helst Windows pc, har du altså en LAN port klar.

www.sandberg.it/da-dk/product/USB-to-Network-Converter

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *