Lån et login

Lån et login

Somme tider er man på sviptur på nettet, og somme tider løber man ind i en uventet situation: at skulle logge ind på en hjemmeside for at få det fulde udbytte.

Desværre er jeg meget påpasselig med at oprette mig som bruger her, der og elle vegne, og så udelukker jeg mig fra det gode selskab, hvor nyttige informationer forbliver bag lås og slå. Intet login, ingen småkager. Og så måske alligevel, for det kunne jo være at jeg kunne låne et login et eller andet sted fra. En af disse services hedder BugMeNot, og nu er en anden lille ny dukket op. Den hedder ShareYourPass.

Det er en database fyldt med forskellige logins, hvilket altså betyder at du får mulighed for at logge dig ind på en hjemmeside eller tjeneste uden at registrere så meget som et enkelt bogstav. Og selve hjemmesiden er relativ enkel at gå til: du indtaster webadressen på den hjemmeside, som kræver et login, fx YouTube. Et tryk på Entertasten og vupti får du et login i form af brugernavn og adgangskode. Du kan også bruge nogle af de forslag der dukker op under søgefeltet. NYDailynews, Espn og Hulu hører til de populære logins på websitet, og et klik på ovenstående webadresser forærer dig som sagt brugernavn og adgangskode. Bemærk at du skal klikke på brugernavnet for at se det.

Du kan naturligvis også bidrage til festen, hvis du har et login, som kan komme andre til gode. En extension til Firefox gør det ultralet for dig at have databasen ved din side, når du surfer løs. Jeg har tidligere skrevet en artikel om hvor let det er at skaffe et password og denne artikel tog netop afsæt i BugMeNot. ShareYourPass og BugMeNot er to uafhængige databaser, så hvis du ikke finder et egnet login det ene sted, kan du prøve det andet.

www.shareyourpass.com og www.bugmenot.com

{fcomment}

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *