Lån bøger til din iPad

Lån bøger til din iPad

Er du gået over til e-bøger? E for elektroniske, altså elektroniske bøger til din elektroniske gadget, tablet eller smartphone. Så har du sikkert allerede været inde og finde spændende steder på nettet, hvor du kan låne e-bøger? Nu starter tjenesten Mofibo op, og det er en tjeneste, hvor du som abonnent kan låne alle de e-bøger du har lyst til i blandt de cirka 5.000 titler, som findes hos Mofibo i øjeblikket. Et abonnement koster 99 kroner om måneden, og kan på mange måder sammenlignes med Spotify, hvor du for et bestemt beløb kan lytte til en masse musik i streamet form.

E-bøger er vældig praktiske, idet de ikke fylder ret meget – eller rettere: faktisk ingenting. Fysisk i al fald. Rent faktisk kan du adskillige e-bøger liggende i din håndbagage, uden at flyselskaber og den slags emsige institutioner vil brokke sig over den heftige vægt, for dine romaner og biografier vejer ingenting, idet de ligger som e-bøger på din tablet eller smartphone. Nogen frygter sikkert at udvalget blandt e-bøger hos Mofibo er for indskrænket, men der er pænt mange e-bøger på de elektroniske reoler hos Mofibo.

I øjeblikket kæmper jeg mig igennem Patriarkens hændelige død af Leif Davidsen i god, gammeldags papirfomat. Jeg synes at bogen er skuffende, og jeg ville egentlig have ønsket at jeg havde taget en anden bog med i det lejede sommerhus i Ålbæk. Desværre havde jeg satset på at Leif ville underholde mig. Her ville Mofibo have været rart, idet jeg uden problemer kunne have valgt en anden og sikkert bedre roman. Endda uden internetforbindelse, for når først bogen er downloadet, kan den læses offline.

Der er nemlig mange titler på e-bøger hos Mofibo, og du kan dele de gode læseoplevelser med vennerne på Facebook, hvis du forbinder de to tjenester med hinanden. Skal der nævnes titler, som jeg finder interessante, kunne det for eksempel være

  • Elsebeth Egeholm: De døde sjæles nat
  • Ulrik Wilbek: Gå forrest
  • Anne Vibeke Holst: Kongemordet
  • Jo Næsbø: Politi
  • Steffen Jacobsen: Trofæ

Desuden findes der også en lang række børnebøger. Bag Mofibo står Morten Strunge, iværksætter, stifter og idémand, IT specialist Peter Lüth og direktør i kommunikationsbureauet Revolt, Morten Meisner.

www.mofibo.com

{fcomment}

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *