Kvinder i waders

Kvinder i waders

Normalt holder jeg mig på den rene sti her på Nettips, men dette link fik mig virkelig op af stolen i et rask hop. Kvinder iklædt vaskeægte og vandtætte waders er virkelig noget, der kan tænde de fleste mænd, så jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da jeg så raske, sunde og veludrustede kvinder optræde på internettet i dette sexede og nærmest sensuelle udstyr, som oftest kendetegner mænd, der ynder at spadsere i vandet med en fiskestang i hånden.

Titlen på hjemmesiden er Women in Waders, og den er god nok: der er tale om kvinder, som seriøst står og ser henrivende ud, mens de smiler lettere pikant til fotografen – med en fiskestang i hånden – og det er vel at mærke med et mål for øje: at interesserede bliver så imponerede, at de køber charmetroldene pakket ind i en kalender, lige til at hænge op på væggen. Sitet indeholder desuden små kalendere med forskellige temaer, for eksempel kvinder og motorcykler og kvinder og fisk og så kan du købe kasketter med friske motiver på skyggen. God fangst!

www.womeninwaders.com

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *