Kunst med Google Art Project

Kunst med Google Art Project

Google søsætter jo mange ting, og en af de nyere, spændende er deres kunstprojekt, hvor de viser kunst fra en række forskellige museer i hele verden. Kunstportalen som hedder Google Art Project samarbejder med de største kunstmuseer – også danske – og på siden kan man se tusindvis af forskellige kunstværker, og 151 udstillingssteder fra 40 lande og museer er nu en del af det omfattende kunstprojekt. Det betyder at du kan opleve cirka 30.000 kunstværker i høj opløsning. Desuden får du Street view til 41 museer og gigapixel fotos af 45 værker. Giga pixel er et moderne udtryk for fotos i høj kvalitet…

Danske museer er også en del af Google Art Project. Statens Museum for Kunst og Ny Carlsberg Glyptotek er med i projektet med henholdsvis 159 og 48 af deres mest populære værker i form af fotografier i høj opløsning. Teknologien bag Googles kunstsite er i topklasse, og det betyder at det næsten er som at være der selv, når du anvender Street view og giga pixel teknologien. Det er temmelig imponerende.

Gem dine egne favoritter
– Google Art Project handler om ved hjælp af internettet at give flere mulighed for at opdage, udforske og dele verdenskunsten, ligegyldigt hvor man befinder sig. Museer over hele verden har givet deres bidrag til at gøre kunsten frit tilgængelig, og vi er meget begejstrede over, at SMK og Glyptoteket  deltager. Det er herligt nu at kunne vise verdens internetbrugere, hvilke kunstoplevelser, der venter dem i Danmark – nu skal der ikke mere til end en internetforbindelse, før en japaner kan få øjnene op for Hammershøi, siger kommunikationschef i Google Danmark Christine Sørensen.

Hvis du har en Google konto, kan du oprette din egen ”profil” og putte dine favoritter over i dine egne gallerier. Her er eksempler på spændende museers tilsynekomst hos Google Art Project:

Det Hvide Hus

Islamisk kunst

Moderne kunst, Delhi

www.googleartproject.com

Related posts

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *