Kontrolpanel til Android

Kontrolpanel til Android

Vi med Android smartphones kan nu hente en spritny app, der går ind og opretter en slags kontrolpanel til telefonen. Kontrolpaneler hjælper os ofte med at gøre tingene nemmere. Jeg kender det personligt fra Windows, hvor Kontrolpanelet styrer software og hardware, og i Kontrolpanelet foretager du en masse indstillinger for din computer.

Samme gør sig gældende i mange CMS løsninger, hvor du i Kontrolpanelet tilføjer nye artikler, installerer plugins med videre. Og nu får Android altså også sit eget Kontrolpanel. Som det er med denne slags får du nemmere adgang til funktioner som for eksempel Bluetooth, Wifi og ringetoner.

App’en hedder Control Panel for Android, og den er helt og aldeles gratis. Når app’en er lagt ind på din Android, får du en oversigt over Ringetoner, Notifikationer, Alarmer, Volume, ”Lyd-status” samt alle indstillinger på lydsiden. Du er desværre nødt til at leve med en reklame i bunden af app’en. Desuden får du en quick setting øverst i skærmen, hvor du snildt ændrer indstillinger for eksempelvis wifi, vibrationer, lysstyrke, lydeffekter og meget mere. Mange vil sikkert finde denne app nemmere at gå til end de traditionelle indstillingsmuligheder.

Min Trend Micro Longevity app fortæller, at dette Kontrolpanel til Android er en heavy bandit med hensyn til at sluge strøm, så nu får den lov at ligge på min Android smartphone et stykke tid. Hvis jeg bliver glad for app’en, og hvis den ikke sluger alt for meget batteri i løbet af en dag, får den lov at blive. Ellers har jeg i sinde at afinstallere app’en og vende tilbage til den gammeldags måde at foretage indstillinger på. Du finder den i Google Play med navnet Control Panel for Android. Hvis du installerer den, hører vi meget gerne om dine erfaringer.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *